1/1/1970 |
Brændte figner
Chantilly creme laves egentlig på fløde, men den syrlige cremefraiche passer i dette tilfælde rigtig godt sammen med de søde karamelliserede figner. Fremgangsmåden kan du også bruge til en lang række andre frugter. Prøv ligeledes at erstatte cremen med en god vaniljeis.
Ingredienser
- Creme chantilly
- 250 g creme fraiche 38%
- ½ stk vaniljestang
- 1 spsk sukker
- Figner
- 12 stk figner
- 100 g sukker
- 2 spsk vand
- 25 g Løgismose smør
- 1 stk appelsin saft herfra
- 3 spsk cognac
Sådan gør du
Creme chantilly
Step 1. Start med at lave cremen. Pisk cremefraiche og vaniljekornene, til cremen er stiv. Smag til med sukker. Opbevar cremen på køl indtil servering.
Figner
Step 1. Skær et kryds i toppen af hver figen og pres frugtkødet lidt frem. Kom sukker på en pande og væd det med vand, til det er mættet. Kog sukkeret til en lys karamel og tilsæt smør og appelsinsaft. Skru ned for varmen, kom fignerne på panden og lad dem karamellisere godt, ved hele tiden at vende dem i karamellen.
Step 2. Lige inden servering tilsættes cognac og fignerne flamberes. Stænk med cognac og sæt en tændstik til. Lad ilden brænde ud af sig selv.
Step 3. Læg de varme figner i en skål eller dyb tallerken, fordel karamelsaucen fra panden udover og top op med en god skefuld Creme Chantilly.
Andre forslag
Klassisk cheesecake på bund af nødder og nougat med friske bær
Enkel og klassisk men ikke desto mindre en lille bid af lykke på årets sidste aften – for i denne...
Juleberliner
Julen er traditionernes tid – fyldt med opskrifter, der er gået i generationer på julebag og jule...
Forårsbombe af vaniljeparfait, rabarber og pistacienødder
Med foråret og sommerens lunere temperaturer kommer lysten til is og selvom Hjem-Is-bilens klokke...
Jordbærtrifli med hvid chokoladecreme, basilikum og knas
Sødmefyldte jordbær, cremet fløde og kammerjunkere...