29/9/2022 | Magasin 6 2022
Boeuf sauté Stroganoff med sprøde pommes frites
Boeuf sauté Stroganoff skal laves med omhu og respekt for råvarerne, altså med oksekød og sød paprika af rigtig høj kvalitet. Den skal også tilberedes à la sauté, hvilket betyder at kødet kun lige lynsteges på en glohed pande (det må bestemt ikke simre i timevis i saucen!). Kødet skal være rosa. Gør du som foreskrevet, er du garanteret en luksuriøs og frydefuld vinterret.
Ingredienser
- 600 g afpudset, velhængt oksefilet
- 100 g tørsaltet bacon
- 250 g markchampignoner
- 2 spsk sød paprika , Mill & Mortar
- 50 g Løgismose smør
- 2 stk finthakket skalotteløg
- 3 dl kraftig kalvefond
- 2 dl creme fraiche 38% , Bordier
- 1 dl cognac
- 2 spsk tomatpuré
- 4 stk bagekartofler
- fritureolie
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Step 1
Skær bagekartoflerne i tykke stave på langs af kartoflen. Kog dem herefter i letsaltet vand til de er næsten færdigkogt, og saltet er kogt ind i kartoflen. Tag kartoflerne op, og lad dem dampe af.
Step 2
Fritér kartoflerne i rigeligt fritureolie ved ca. 170°C til de er møre og gyldne. Tag dem op af frituren, og dryp dem godt af.
Step 3
Skær bacon i tern på 1x1 cm, oksefileten i strimler med en tykkelse på 2 cm og champignon i halve. Vend strimlerne af oksefilet i paprika, så kødet er helt dækket og krydr med salt og peber.
Step 4
Steg bacontern på en varm pande til de er gyldne og sprøde. Tag dem af panden og steg herefter champignon i baconfedtet. Tag champignon af panden, og brun oksefileten på panden i smør. Tag oksefileten af panden.
Step 5
Tilsæt finthakkede skalotteløg til panden, og lad dem sautere i et par minutter. Tilsæt tomatpuré, og lad det stege med i et øjeblik. Flambér løg og tomat med Cognac, og tilsæt herefter kalvefonden, og lad det reducere til ca. det halve.
Step 6
Tilsæt creme fraiche til saucen, og lade det koge sammen. Tilsæt bacon, champignon og kød, og lad det simre til kødet er medium rare. Smag til med salt og peber.
Step 7
Varm frituregryden op til 190 °C, og giv fritterne det sidste skud varme inden servering.
Tip
Find sød paprika fra danske Mill & Mortar i butikken på Nordre Toldbod.
Andre forslag
Bagt rødspættefilet med ramsløgscrust og små nye kartofler
Rødspætten er i sæson hele året, men siges at smage særligt godt i sommerhalvåret. Dækket m...
Dampet havørred, citronmayo og grillet citron
Duften af grill og smagen af friskfanget havørred er essensen af dansk forår – og så er det tilme...
Sprødstegt kyllingesteak med grønne asparges mv.
Brændenælder er ikke bare ukrudt, når de vokser vildt forår og sommer i skove og haver. Urten kan...
Ceviche af kulmule med lime og tomatsymfoni
Ceviche stammer fra Peru og er rå fisk og skaldyr marineret i citrus, der mørner fisken. Her komb...
Kærnemælks marinerede chicken wings med forårsgrønt og rygeostdressing
Skal måltidet smage af frihed?
Hvide asparges med pocheret æg, røget makrel og sauce viergé
Nuvel er asparges med friskpillede rejer og sauce ...
Forårspizza med rygeostcreme, asparges og pancetta
Fyld foråret med fynsk ostehåndværk
Rødvinsbraiserede oksekæber med solbærglaserede rødbeder
Glædes du ved vinterens grove grøntsager og retter, der har taget tid at tilberede, og som har få...