29/4/2021
|
Magasin 4 2021
Tarte flambée med grønne asparges og Munster-ost
Hvis du har været et smut forbi Alsace, har du helt sikkert set Tarte Flambée eller i den tyske del af området, Flammkuchen på menukortet.
Den sprøde nære slægtning til pizzaen er uhyre simpel at tilberede og med få, gode råvarer er du sikret en succes.
I denne vegetariske udgave er hovedrollerne givet til de grønne asparges og Munster-osten (eller anden kraftig rødkit), som efter et møde under ekstrem høj varme er en enhed i særklasse!
Servér med iskold Alsace-vin og se om du enig med vores sommelier og kok, som under tilblivelsen af dette magasin udbrød: “Hold k*** det smager godt – et match made in heaven!”
Ingredienser
- Dej
- 15 g gær
- 5 dl vand
- 500 g hvedemel
- 200 g fin durumhvede
- 1 spsk salt
- 2 spsk Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- Fyld
- 150 g Munster ost (alternativt en kraftig rødkit-ost)
- 4 bundter grønne asparges så store og tykke som du kan finde
- 6 spsk Løgismose crème fraîche 18 %
- 2 bananskalotteløg i ultra tynde skiver
Sådan gør du
Step 1
Opløs gæren i det lunkne vand og kom alle ingredienserne i røreskålen og kør hurtigt dejen sammen, til den er glat og smidig. Lad den herefter hæve på køkkenbordet i ca. 1 time. Hvis du har tid, bliver den bedre af at stå natten over på køl.
Step 2
Forvarm ovnen til max temperatur med en bageplade i ovnen, som har bunden vendt opad.
Step 3
Rul pizzadejene ud på et stykke bagepapir strøet med mel og smør hver bund med 3 spsk. creme fraiche. Krydr med salt og peber. Fordel skalotteløg på. Placér asparges på fineste vis på bundene og krydr igen let med salt og peber. Fordel Munster-osten i små klumper på aspargesene.
Step 4
Kom pizzaerne i ovnen og bag dem i 10-15 minutter til de er gyldne og sprøde.
Andre forslag
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...