1/9/2021
|
Magasin 7 2021
Tagliatelle al ragú di ibérico
Vi holder meget af den – kødsovsen. Faktisk blev den kåret som danskernes yndlingsret få år tilbage.
Magnus' version er dog langt fra den velkendte. Her er kødet ikke hakket til uigenkendelighed, men kæber fra sortfodsgris. Ligesom at mange af de øvrige ingredienser i klassikeren er skiftet ud til fordel for tørrede svampe, æble og radicchio.
Med Nebbiolo i glasset er du sikker på at sætte et måltid i minde, der sent vil forsvinde fra din nethinde.
Ingredienser
- 4 stk svinekæber fra sortfodsgris
- 15 g tørrede svampe fra Tartufi Jimmy
- 2 gulerødder
- 1 skalotteløg
- 3 fed hvidløg
- ½ æble
- ½ bundt timian
- 2 laurbærblade
- 3 kviste estragon
- ½ liter hvidvin
- ½ liter vand
- 1 spsk tomatpuré
- Olivenolie
- ¼ radicchio
- 1 pakke tagliatelle fra Cascina San Giovanni
Sådan gør du
Step 1.
Fjern sener fra svinekæberne og brun dem godt af i olivenolie, til de tager farve.
Step 2.
Hak gulerødder, skalotteløg og hvidløg.
Step 3.
Tilsæt grøntsager, krydderurter, tørrede svampe, hvidvin og tomatpuré til kæberne Tilsæt dernæst vand, så kæberne er akkurat dækket. Læg låg på gry - den, og lad simre i ca. 2 timer til kæberne er møre.
Step 4.
Tag kæber og svampe op, sigt lagen og reducér den til ca. det halve.
Step 5.
Kog pasta i vand med salt, som anvist på pakken.
Step 6.
Pluk kæbekødet, hak svampene og rør begge dele sammen med lagen til en ragù.
Step 7.
Servér med pasta og friskhakket estragon og radicchio.
Tip
Du finder kæber fra sortfodsgris i butikken på Nordre Toldbod
Andre forslag
Thailandsk kokossuppe – Tom Kha Gai
Med klassiske asiatiske ingredienser som limeblade...
Confiteret kyllingelår med romesco sauce og grillet porre
Bagte peberfrugter, mandler, hvidløg og olivenolie, nem at tilberede og rig på anvendelsesm...
Løgconsommé med karamelliserede & syltede løg
Den klassiske franske løgsuppe har sin oprindelse i Lyon. For at markere at rejsen for det danske...
Bøfsandwich med brun sovs
En klassiker fra de danske pølsevogne og grillbarer – bøfsandwichen.
...
Flæskesteg med sprød svær, kartofler og brun sovs
Lad vores kok guide dig til en mør og saftig flæsk...