30/8/2024
|
Magasin 5 2024
Svampebygotto
Byg har været en del af bondekøkkenet og i Danmark har vi en lang tradition for at dyrke kornsorten. Med kærlighed til det nordiske køkken har vores kok udviklet en udgave af den klassiske italienske svamperisotto – svampebygotto – hvor retten tilberedes med danske perlebyg fremfor ris.
Resultatet er en cremet ret fuld af svampe og ost – måske den går hen og bliver jeres nye familiefavorit i efterårsmånederne.
Ingredienser
- 200 g perlebyg
- 1 dl grøntsagsbouillon eller vand
- 1 dl Løgismose olivenolie
- 2 skalotteløg
- 150 g svampe
- 50 g Løgismose blå ost
- 3 skorzonerrødder
- 1 håndfuld brombær
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1.
Skær skalotteløg fint. Skræl skorzonerrødder og skær i mindre stykker. Rens svampene og skær dem i ønskede størrelser.
Step 2.
Opvarm en gryde og tilsæt løg og halvdelen af olivenolie. Lad simre, til løgene er glasklare. Tilsæt perlebyg og lad stege i et minuts tid. Høld hvidvin ved og reducér ganske kort.
Step 3.
æld ca. halvdelen af bouillonen og skorzonerrødderne ved og kog i 30-40 min., indtil byggen er mør. Tilsæt resten af bouillonen undervejs. Tilsæt i de sidste minutter svampene og tag derefter gryden af varmen.
Step 4.
Montér retten med blå ost i små stykker og den resterende olivenolie under omrøring. Vend til sidst brombær i bygottoen og servér umiddelbart efter.
Tip
I sin natur har perlebyg en hårdere kerne end ris, hvorfor der skal meget til at grøden koger ud.
Tip
En bygotto skal ligesom en risotto kæres lidt om. Spæd bouillon til for at kontrollere konsistensen og sørg for at røre omhyggeligt undervejs.
Tip
Du kan med fordel montere bygottoen med smør til sidst – det gør den mere rund.
Andre forslag
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...