1/3/2021
|
Magasin 2 2021
Stenbiderrogn på kartoffelblinis med creme fraiche og karse
Stenbiderrogn er om noget en forårsbebuder; dog er sæsonen for stenbiderrogn med tiden startet tidligere og tidligere, og allerede i januar så vi de første lyserøde perler lande til svimlende priser hos fiskehandlerne.
Nyd, at den nordiske caviar nu er at finde til humane priser og sæt den i strålende selskab med smørmættede kartoffelblinis, creme fraiche og karse – med iskold rosé i glasset kan foråret bare komme an!
Ingredienser
- Kartoffelblinis
- 500 g indmad fra bagte kartofler
- 3 stk æggeblomme
- 1 helt æg
- 200 g blødt Løgismose smør
- Salt og peber
- Stenbiderogn
- 400 g renset stenbiderrogn
- ½ citron
- Salt og peber
- 1 bakke karse
- Finthakket rødløg eller skalotteløg
- Løgismose crème fraîche 18%
Sådan gør du
Step 1
Bag kartofler i ovnen, til de er helt møre. Skrab indmaden ud, mens de er lune og kom dem i en foodprocessor. Tilsæt æg og blend sammen.
Step 2
Tilsæt det bløde smør lidt ad gangen, mens maskinen kører. Smag til med salt og peber, når massen er homogen.
Step 3
Steg dem på en blinispande, til de er gyldne på begge sider.
Step 4
Smag stenbiderrognen til med citronsaft og -skal samt salt og peber. Anret pænt på en tallerken med en god skefuld creme fraiche, finthakket løg og karse på toppen.
Andre forslag
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Kryddersild med rygeost
Løgismose kryddersild har noter af allehånde, kanel, appelsin og peber. Giv de krydrerede smage m...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Oeufs Mimosa
Påsketid er æggets højtid. Vi puster, skjuler, triller og maler på æg, og hvorfor ikke også lege ...
Oeuf en meurette – Rodfrugter med pocheret æg
Klassisk burgundisk ret, også kendt som æg i rødvinssauce. Her får du vores kok Kaspers nyf...
Fiskefrikadeller med hjemmelavet grov remoulade
En mad med fiskefrikadeller og remoulade lyder måske mere som en mad, der hører til i madpa...
Meunierestegt julerødspætte med sauce tatar
En god gammel klassiker – smørstegt fiskefilet serv...