31/1/2019
|
Magasin 1 2019
Spicy suppe med kylling og kokos
Få varmen i vinterkulden med denne krydrede kyllingesuppe, der leder tankerne mod varmere himmelstrøg. Citrongræs, ingefær, sambal oelek og fiskesauce giver suppen dybde, varme og asiatisk karakter.
Ingredienser
- 2 spsk vindruekerneolie
- 150 g champignoner
- 1 stk rød peberfrugt
- 4 tsk ingefær
- 4 fed hvidløg
- 1 stang citrongræs
- 2 spsk sambal oelek (asiatisk chilipasta)
- ½ l kyllingefond
- 1 dåse kokosmælk
- 4 tsk fiskesauce
- 1 spsk sukker
- 1 stk Løgismose kylling stegt og plukket
- Topping
- 1 bundt frisk koriander
- 2 stk lime
- 6 stk forårsløg
- Sesamolie
- Peanuts
Sådan gør du
Step 1
Rens champignon og skær i skiver. Skær peberfugt i tern. Skræl og riv ingefær. Knus hvidløg og skær citrongræs igennem på langs.
Step 2
Varm olien godt op i en tykbundet gryde, tilsæt champignoner og steg dem let gyldne. Tilsæt derefter peberfrugt, ingefær, hvidløg og citrongræs og steg videre i ca. 2 minutter under omrøring.
Step 3
Vend sambal oelek rundt i gryden, tilsæt efterfølgende kyllingefond, kokosmælk og fiskesauce samt sukker. Bring i kog. Skru derefter ned for varmen, så det bare simrer let de næste 10 minutter.
Step 4
Tilsæt det plukkede kyllingekød. Skru lidt op for varmen igen og lad det koge et minut. Forbered imens topping. Hak koriander og peanuts groft og skær lime i både og forårsløg i skiver.
Step 5
Fjern citrongræsstænglen og anret suppen i 4 skåle. Pres saften af en limebåd udover hver anretning og top suppen med koriander, forårsløg, 1 tsk sesamolie, peanuts og 1 limebåd.
Andre forslag
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...