Løgismose i Netto
Små tærter
Med spinat og gedeost. Den lille, hvide gedeost er med sin salte, friske og let-syrlige smag en rigtig god ingrediens i det salte køkken. Vores kok Thomas bruger gedeosten i disse små tærter sammen med spinat og pinjekerner. Tærterne pryder ethvert bord til både aften og frokost.
Ingredienser
- Tærtedej
- 62 g koldt Løgismose smør
- 160 g Løgismose hvedemel
- 1 stk æg
- ½ tsk salt
- ¼ dl iskoldt vand
- Lidt smeltet Løgismose smør til formene
- Fyld
- 200 g skyllet babyspinat
- 2 stk æg
- 1½ dl Løgismose piskefløde
- 2 fed hvidløg , knust
- 1 bundt persille , hakket
- 100 g gedeost
- 50 g pinjekerner
- Salt og friskkværnet peber
- Derudover
- 4 stk små tærtebunde , 10-12 cm Ø
- Røremaskine med dejkrog
Sådan gør du
Tærtedej
Step 1. Jo koldere en tærtedej kan røres sammen jo bedre. Man kan derfor med fordel køle melet af i køleskabet eller fryseren, inden man begynder på dejen.
Step 2. Skær smørret i tern og smuldr det godt sammen med melet. Kom blandingen i skålen til røremaskinen og brug dejkrogen til at samle dejen let. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør lige netop, til dejen har samlet sig. Tag evt. hænderne i brug til allersidst. Hvis dejen røres for meget, vil den trække sig sammen ved bagning.
Step 3. Tryk dejen en smule flad, pak den ind i husholdningsfilm og læg den på køl i 30 minutter.
Step 4. Tænd ovnen på 200 °C. Rul dejen ud på et meldrysset bord. Skær 4 cirkler, der er lidt større end dine tærteforme, brug evt. en tallerken som skabelon. Pensl formene med lidt smeltet smør, inden dejen trykkes ned, der må gerne stikke lidt dej op over formen hele vejen rundt. Forbag bundene ved 200 grader i 10-15 minutter.
Fyld
Step 1. Spinaten lægges i et dørslag og overhældes med kogende vand og duppes derefter tør med køkkenrulle.
Step 2. Æg, fløde og hvidløg piskes sammen, tilsæt spinat, persille, peber, salt og vend det rundt. Fyldet hældes i tærtebundene, gedeosten smuldres over fyldet og der drysses med pinjekerner til sidst.
Step 3. Tærterne bages færdige ved 200 °C i 12-15 minutter, eller til fyldet er fast.
Tip
Du kan altid købe gedeost i gourmetsupermarkedet på Nordre Toldbod.
Andre forslag
Kryddersild med rygeost
Løgismose kryddersild har noter af allehånde, kanel, appelsin og peber. Giv de krydrerede smage m...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...