31/3/2023
Saftige kyllingelår med peberfrugtsalsa
Det kan ganske enkelt smages, når en kylling har haft et godt liv. Løgismose håndskårne kyllingelår er ingen undtagelse. Akkompagneret med en frisk salsa på rød peberfrugt med masser af hvidløg, citron og friske urter fås det næsten ikke bedre!
Ingredienser
- 1 pakke Løgismose håndskårne kyllingelår
- 2 stk røde snackpebre
- 2 stk skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 3 stilke bredbladet persille
- 3 skoleagurker eller en halv almindelig agurk
- 5 spsk Løgismose olivenolie
- 2 spsk rødvinseddike
- Salt og peber
Sådan gør du
Kylling
Step 1. Del kyllingelåret i leddet mellem under- og overlår. Mærk lidt efter for at finde det bløde punkt, hvor en kniv fint kan gå igennem. Forvarm en ovn på 180 °C varmluft.
Step 2. Krydr kyllingen grundigt med salt og peber.
Step 3. Steg kyllingen på en pande ved middelvarme i lidt olie på skindsiden, indtil skindet er gyldent og sprødt, svarende til cirka 5-10 minutter. Vend kyllingelårene, og steg yderligere 5 minutter på den anden side.
Step 4. Steg kyllingen færdig i ovnen i cirka 20-25 minutter, til den er mør, og kødet kan tages fra benet uden besvær. Lav imens salsaen.
Salsa
Step 1. Skær peberfrugt, agurk og skalotteløg i fine tern med en skarp kniv. Pluk og hak persille groft, og hak hvidløg fint.
Step 2. Rør grøntsagerne sammen i en skål med olivenolie, rødvinseddike, salt og peber. Smag til, og tilsæt eventuelt mere eddike, hvis du synes, salsaen skal være mere syrlig.
Servering
Step 3. Tag kyllingen ud af ovnen og lad den hvile 10-15 minutter. Saften, som kødet smider, kan med fordel røres op i salsaen.
Step 4. Krydr kyllingen med salt og peber igen og anret på et fad. Top med salsaen, så det hele bliver lækkert og saftigt.
Step 5. Servér kyllingen family-style sammen store salater, grønt og godt surdejsbrød.
Andre forslag
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Oeufs Mimosa
Påsketid er æggets højtid. Vi puster, skjuler, triller og maler på æg, og hvorfor ikke også lege ...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...