31/1/2021
|
Magasin 1 2021
Pizza Quattro Formaggi
Lad de italienske vine fylde glassene når der serveres varme, ostespækkede pizzaer hvor ikke meget andet end oste af højeste kvalitet mødes på den lette pizzadej. Gør dig selv den tjeneste at købe oste af højeste kvalitet du nænner; med så få ingredienser er det dét, der gør forskellen!
Ingredienser
- Dej
- 15 g gær
- ½ l lunkent vand
- 500 g Løgismose Tipo 00 hvedemel
- 200 g fin durumhvede
- 1 spsk salt
- 2 spsk olivenolie
- Fyld
- Blåskimmelost
- Mozzarella
- Emmentaler
- Rødkit
- 1 bundt frisk basilikum
- 1 glas god tomatsauce
Sådan gør du
Step 1.
Opløs gæren i det lunkne vand og kom alle ingredienser i røreskålen. Kør hurtigt dejen sammen, til den er glat og smidig. Lad den herefter hæve på køkkenbordet i ca. 1 time. Hvis du har god tid, bliver den bedre af at stå natten over på køl.
Step 2.
Forvarm din ovn til 280 °C eller endnu varmere hvis du kan. Har du en pizzasten kan denne varme med, ellers vend en bageplade på hovedet i ovnen og lad den varme med.
Step 3.
Imens dejen hæver, skylles basilikum og plukkes i mindre buketter. De forskellige oste skæres i mindre tern.
Step 4.
Rul dejen tyndt ud til den størrelse, der passer dig, og placér pizzaen på bagepapir.
Step 5.
Fordel tomatsaucen på pizzabunden og drys alle ostene-ternene ovenpå tomatsaucen.
Step 6.
Placér pizzaen på den varme pizzasten eller bageplade. Bag ca. 8-10 min, til osten er gylden på toppen og dejen er sprød.
Servér pizzaen med de friske basilikumbuketter på toppen. BUON APPETITO!
Tip
Find altid et godt udvalg af de bedste oste fra Frankrig, Italien og Danmark i butikken på Nordre Toldbod.
Andre forslag
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Kryddersild med rygeost
Løgismose kryddersild har noter af allehånde, kanel, appelsin og peber. Giv de krydrerede smage m...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...