1/7/2021
|
Magasin 6 2021
Pissaladière med coeur de boeuf og ansjoser
Pissaladière går også noget mere simpelt under kaldenavnet "den franske pizza" og er en gastronomisk specialitet, som har sin oprindelse i Ligurien men nok er mest kendt fra det sydfranske. Den traditionelle pissaladière toppes med masser af løg, oliven og ansjoser – alle elementer er også at finde på vores version, som toppes med en generøs skive solmoden bøftomat, inden de små portions-anretninger bages. En umami-spækket servering, som egner sig ganske strålende til en solskins-frokost, men til middag har de også sin berettelse; i begge tilfælde må vi dog understrege vigtigheden af iskold rosé i glasset.
Ingredienser
- 1 plade god butterdej
- ½ glas anjoser
- 1 glas sort oliventapenade
- Friske middelhavsurter
- 2 bøftomater
- 1 salatløg
- 2 fed hvidløg
- Olivenolie
- Salt
- Piment d’Espelette
Sådan gør du
Step 1
Skær salatløg, skalotteløg og hvidløg i papirs-tynde skiver, gerne på mandolinjern.
Step 2
Rul butterdejen godt ud, så den ikke hæver for meget ved bagning. Udstik butterdejen i 4 små cirkler, hvis du vil lave portions-anretning, og ellers én stor.
Step 3
Smør de små pander med olie og placér de små butterdejscirkler i panden; de må gerne stikke en smule udover kanten. Alternativt kan du bage pissaladièren på en bageplade i ovnen.
Step 4
Smør dejen med oliventapenade og fordel løg og hvidløg udover. Tilsæt ansjoser og en tyk skive tomat pr. pande eller flere, hvis du bager en hel.
Step 5
Dryp med olivenolie og drys med Piment d’Espelette og havsalt. Bag i en forvarmet ovn ved 220 °C varmluft, til de er gyldne – ca. 20-30 minutter
Tip
Brug en blinispande til dine Pissaladiére. Alternativ kan en bageplade bruges til at lave én stor Pissaladiére
Andre forslag
Confiteret kyllingelår med romesco sauce og grillet porre
Bagte peberfrugter, mandler, hvidløg og olivenolie, nem at tilberede og rig på anvendelsesm...
Løgconsommé med karamelliserede & syltede løg
Den klassiske franske løgsuppe har sin oprindelse i Lyon. For at markere at rejsen for det danske...
Bøfsandwich med brun sovs
En klassiker fra de danske pølsevogne og grillbarer – bøfsandwichen.
...
Flæskesteg med sprød svær, kartofler og brun sovs
Lad vores kok guide dig til en mør og saftig flæsk...
Helstegt kylling med urter og bearnaise
Den gode, fritlevende kylling i symfoni med fuldfe...