31/10/2020
|
Magasin 7 2020
Malfatti
Nyd malfatti med god tomatsauce eller brunet smør og de italienske vine i glasset, så er du sikret et måltid, der næsten med garanti vil få dig til at nynne ufortrødent med på Eros Ramazzotti, hvis en sådan herre skulle finde vej til højtaleren.
Ingredienser
- 350 g friske spinat dampes til det falder sammen i lidt smør, afkøles før brug
- 1 helt æg
- 50 g hvedemel
- 50 g durummel
- 70 g parmesan fintrevet
- 250 g ricotta drænet i et kaffefilter
- Muskatnød
- Salt og peber
- 1 glas Tomatsauce fra Cascina San Giovanni
Sådan gør du
Step 1
Kom den drænede ricotta i en skål. Rør den glat med ægget, tilsæt herefter de to typer mel og rør imens så dejen bliver helt glat.
Step 2
Tilsæt den revne parmesan og rør dejen glat og smag til med salt, peber og muskatnød.
Step 3
Klem al vandet ud af den afkølede spinat, hak den og vend i massen.
Step 4
Form med våde fingre 8 ensartede kugler og kom dem i kogende, letsaltet vand. Skru ned til 1/3 af kogepladens effekt og pochér kuglerne i 6-8 min. Kogevandet skal blot skælve, ikke koge!
Step 5
Servér malfatti med en italiensk tomatsauce, f.eks. Cascina San Giovannis version.
Tip
Malfatti stammer fra det norditalienske køkken og minder om gnocchi i tekstur og ingredienserne er lig fyldet i de klassiske spinat/ricotta-ravioli. Og netop pga. den manglende, omkransende pasta, som vi kender det fra ravioli, blev retten døbt ’malfatti’, da de medspisende syntes retten var ’ringe lavet’… Andre må dog have syntes ’nonna’ i køkkenet var genial, i dag findes retten nemlig på et væld af menukort i Italien.
Andre forslag
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...