Kartoffeltærte
Med rødkitost. Prøv den eksempelvis på brunchbordet.
Ingredienser
- Tærtedej
- 125 g Løgismose smør
- 320 g Løgismose hvedemel
- 2 stk æg
- 1½ tsk salt
- ½ dl iskoldt vand
- Fyld
- 500 g bagekartofler
- 100 g porre , skåret i tynde skiver
- 1 spsk finthakket løg
- 1 spsk Løgismose smør
- 150 g rødkitost , f.eks. Reblochon, Epoisses de Bourgogne eller Langres, alt efter hvor kraftig ost man ønsker
- 1 dl creme fraiche 38%
- 2 spsk fintsnittet persille
- 2 stk sammenpiskede æg
- 1 spsk Løgismose smør til pensling af tærteforme
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Tærtedej
Step 1. Jo koldere en tærtedej kan røres sammen jo bedre. Dejen bliver mere elastisk og trækker sig ikke sammen og bliver hård. Man kan derfor med fordel køle melet af i køleskabet eller fryseren, inden man begynder på dejen.
Step 2. Skær smørret i tern og smuldr det godt sammen med melet. Kom blandingen i skålen til røremaskinen og brug dejkrogen til at samle dejen let. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør lige netop, til dejen har samlet sig. Tag evt. hænderne i brug til allersidst. Hvis dejen røres for meget, vil den trække sig sammen ved bagning.
Step 3. Tryk dejen en smule flad, pak den ind i husholdningsfilm og læg den på køl i 30 minutter. Del evt. dejen i to stykker, inden den sættes på køl, så er den lettere at arbejde med senere.
Fyld
Step 1. Skræl kartoflerne, skær dem i tern, kog dem møre i letsaltet vand og lad dem køle af i en sigte. Rens porreskiverne i koldt vand og lad dem dryppe af, inden de sauteres i lidt smør på panden ved middel varme sammen med hvidløget. De skal ikke stege, men blot blive møre.
Step 2. Vend derefter alle ingredienserne til fyldet godt sammen i en skål og smag til med salt og peber.
Step 3. Rul dejen ud på et meldrysset bord. Skær 8 cirkler, der er lidt større end dine tærteforme, brug evt. en tallerken som skabelon. Pensl formene med lidt smeltet smør, inden dejen trykkes ned, der må gerne stikke lidt dej op over formen hele vejen rundt. Fordel fyldet og bag tærterne i ovnen ved 180 grader i ca. 25 minutter, til de er sprøde og gyldne.
Step 4. Lad tærterne køle lidt af, inden de vendes ud af formene. Server tærterne med en let salat.
Tip
8 små portionstærter eller 1 stort tærtefad
Andre forslag
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...