Jordskokkesuppe
Med æble og sprøde flæskesvær. Suppens balance mellem de søde og nøddeagtige jordskokker kombineret med æblernes syre gør den særdeles velegnet i kombination med en lang række råvarer: Prøv for eksempel med kammuslinger eller hummer. Men det behøver jo ikke altid at være så ekstravagant, og derfor serveres den her med lidt sprøde flæskesvær.
Ingredienser
- Suppe
- 200 g skalotteløg
- 4 fed hvidløg
- 4 stilke estragon
- 1 spsk Løgismose smør
- 1 spsk olie
- 300 g jordskokker
- 200 g æbler
- ½ dl hvidvin
- 1 l hønsefond
- 5 dl Løgismose piskefløde
- 2 dl æblemost
- ½ stk citron saft herfra
- 1 spsk æbleeddike
- Salt og friskkværnet peber
- Flæskesvær
- 200 g ferske flæskesvær , skåret i strimler
- 2 stk laurbærblade
- 5 stk enebær
- 10 stk hele sorte peberkorn
- 1 kvist timian
- 1 spsk vand
- Groft salt
Sådan gør du
Suppe
Step 1. Pil og skær skalotteløg og hvidløg i grove stykker. Sauter skalotteløg, hvidløg og estragon i smør og olie på en pande.
Step 2. Vask æblerne, befri dem for kernehusene og skær dem i grove tern.
Step 3. Vask jordskokkerne grundigt med en stiv børste eller grov svamp, skær dem i grove tern og vend dem og æbleternene sammen med løgene på panden.
Step 4. Tilsæt hvidvin og lad det koge ind til det halve. Tilsæt derefter hønsefond, fløde, æblemost og citronsaft og lad grøntsagerne simre stille og roligt, til de er møre.
Step 5. Tag estragonstilkene op og blend og si suppen. Smag suppen til med æbleeddike, salt og peber.
Flæskesvær
Step 1. Læg alle ingredienserne, dog ikke olie og groft salt, i en gryde og kog sværene, til de er møre. Det er meget vigtigt, at sværene ikke bulderkoger, men bare lige simrer. Beregn ca. 45 minutter. Sigt vandet fra og fordel sværene på en bageplade med bagepapir. Stil dem i ovnen ved varmluft på 100 grader i ca. 1 time.
Step 2. Varm olien i en gryde, til den syder omkring en tændstik. Friter sværene lidt ad gangen og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Drys dem med groft salt.
Step 3. Anret suppen i skåle eller dybe tallerkner. Læg et par flæskesvær på toppen og server resten som tilbehør.
Andre forslag
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...