Jomfruhummerbisque
Vores kokke har lagt sig i selen og giver hermed deres opskriften på den populære jomfruhummerbisque fra vores gourmet supermarked på Nordre Toldbod. Jomfruhummerbisquen kan serveres som enten for- eller hovedret og gør sig rigtig godt i gæstemenuen eller på dage, hvor du vil forkæle dig selv og dine medspisere. Bisquen har en kraftig og dyb sødmefuld smag af skaldyr og afrundes af cremet fløde.
Ingredienser
- 2 kg jomfruhummer
- 150 g tomatpuré
- 2 fed hvidløg
- 3 stk løg
- 250 g gulerødder
- 250 g porre
- 150 g fennikel
- ½ stk knoldselleri
- 3 l vand
- 2 dl brandy
- 5 g hel sort peber
- 5 g Løgismose smør
- ½ l Løgismose piskefløde
- 15 g salt
Sådan gør du
Step 1.
Rengør grøntsagerne og skær dem ud i grove stykker. Fordel jomfruhummere, tomatpure og grøntsagerne i en bradepande. Det hele ristes godt af i ovnen på 180 grader i 15-20 minutter.
Step 2.
Herefter kommes alle ingredienser, med undtagelse af smør, fløde og salt, i en stor gryde. Gryden bringes i kog og koges godt igennem i 5 minutter, herefter slukkes der for varmen. Lad bisquen trække i 2,5 time.
Step 3.
Når bisquen har hvilet tændes igen for varmen og den gives endnu et opkog. Sigt bisquen over i en ny gryde og tilsæt smør og fløde og kog det igennem og smag til med salt.
Step 4.
Server evt. med et stykke pocheret helleflynder og godt brød.
Step 5.
Jomfruhummerbisque har en kraftig og dyb sødmefuld smag af skaldyr, som afrundes af cremet fløde. Til den rige, sødmefulde hummersmag og suppens fedme, giver Pierre Gaillards Condrieu genlyd og fuldender et eksplosivt smagsbillede.
Tip
Har du ikke tiden til at lave bisquen selv fra bunden, så tag forbi vores butik på Nordre Toldbod, hvor du altid kan finde en god bisque.
Andre forslag
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Oeufs Mimosa
Påsketid er æggets højtid. Vi puster, skjuler, triller og maler på æg, og hvorfor ikke også lege ...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Thailandsk kokossuppe – Tom Kha Gai
Med klassiske asiatiske ingredienser som limeblade...
Oeuf en meurette – Rodfrugter med pocheret æg
Klassisk burgundisk ret, også kendt som æg i rødvinssauce. Her får du vores kok Kaspers nyf...
Ossobuco med mos og gremolata
Ossobuco er en gammel egnsret fra Lombardiet, som dog ikke er gået af mode, nå...