Helstegt multe
Multen har en mørk ryg med blålige eller grønlige toner. Siderne er blanke og sølvskinnende og bugen er hvid. Den har store skæl og den har en tyk overlæbe, på størrelse med øjets diameter. Heraf navnet ”tyklæbet multe” (kaldes blot multe). Multen er den mest almindelige fisk i de skandinaviske farvande. Kødet er saftigt, har store flager og farven er rødbrun. Den er let at tilberede og kødet skifter markant farve til hvid, når den er færdigtilberedt. Multen kan grilles, steges, ovnbages og pocheres.
Ingredienser
- 1 stk hel multe uden skæl ca. 2,5 kg
- 150 g Løgismose smør
- 2 spsk god olivenolie
- 1 stk fennikel
- 2 stk citroner
- 5 fed hvidløg
- ¼ bundt bredbladet persille
- 5 kviste timian og rosmarin
- ¼ bundt kørvel
- 10 kviste estragon
- Lidt havsalt
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
Step 1.
Rens multen for indmad og klip gællerne af.
Step 2.
Afskæl multen: Beklæd vasken med en sort plastiksæk, stil et skærebræt på skrå i sækken i vasken og læg multen med hovedet nedad på skærebrættet. Med bagsiden af en kokkekniv kan de store skæl nu skrabes nedad, så de ender i sækken.
Step 3.
Sørg for at alle skæl er væk, skyl multen let for at sikre, at der ikke er nogle skælrester tilbage.
Step 4.
Pluk alle urter groft og skyl dem. Snit fennikel og citroner i tynde skiver og skyl dem grundigt.
Step 5.
Pil hvidløgene og hak dem groft.
Step 6.
Bland urter, citroner, fennikel og hvidløg sammen i en skål, sammen med olivenolien og krydr godt med salt og peber. Smør et ovnfast fad, som passer til multens størrelse, med et tykt lag smør.
Step 7.
Rids den rensede og afskællede multe med små fine snit på begge sider af fileterne, men kun lige akkurat igennem skindet. Krydr multen både inde i bugen og udenpå med salt og peber.
Step 8.
Skær det resterende smør i tern og bland det med urteblandingen. Fyld bugen helt op med blandingen og luk bunden til enten med et par grillspyd, eller sy den sammen med kødsnor. Stil fisken på bugsiden i det smurte ovnfaste fad og overdæk det hele med folie.
Step 9.
Forvarm en ovn til 200 °C. Bag multen i ca. 30 minutter eller til den har en kernetemperatur på 52 °C det tykkeste sted på fisken – som oftest i nakken, lige bag hovedet.
Step 10.
Tag fisken ud af ovnen, fjern folien og lad den trække minimum 5 minutter inden servering.
Sauce (valgfri)
Step 1. Tag citronerne fra urteblandingen i fiskens bug og hæld urter, stegesky og smør fra fadet i en blender. Blend det hele grundigt til saucen er helt glat og smag til med saften fra de bagte citroner, salt og peber.
Tip
Multen kan serveres med mange typer garniture, f.eks. ganske simpelt, nye kogte kartofler vendt i smør og friske krydderurter lige inden servering.
Andre forslag
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...