31/3/2022
|
Magasin 2 2022
Grillet butterfly-kylling med couscoussalat og saltet yoghurt
Drøm dig til Nordafrika med dette måltid, og servér det især, når I er mange om bordet. Mængden af krydderurter og de grillede grøntsager skal man ikke kimse ad i couscoussalaten, der må nemlig ikke spares på noget i en couscoussalat, for de små durumhvedegryn smager nemlig ikke af alverden selv – så fuld smæk på smagene og farverne.
Ingredienser
- Kylling
- 1 stk Løgismose kylling
- 2 spsk ras el hanout
- 2 spsk sumak
- Olivenolie
- Salt og peber
- Couscoussalat
- 100 g couscous
- 1 stk rød peberfrugt
- 1 squash
- 1 bundt friske løg
- 4 gulerødder med top
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bundt koriander
- sumak
- 1 citron
- 1 rød chili
- 1 grøn chili
- Salt
- Saltet yoghurt
- 3 dl Løgismose græsk yoghurt
- 2 tsk
- Skallen af en halv citron
- Lidt sumak
- Olivenolie
Sådan gør du
Couscous og kylling
Step 1. Vend 100 g couscous med 3 spsk. god olivenolie. Overhæld med 200 g kogende vand og 1 tsk. salt. Dæk til med film og stil til side i 20 min.
Step 2. Fjern rygbenet på kyllingen. Klip på hver side af rygbenet med en fjerkræsaks (gem rygbenet i fryseren til en dag, der skal laves suppe eller fond).
Step 3. Placér kyllingen med skindsiden opad, og pres med to hænder på den øverste del af brystet, så brystbenet giver et knæk og hele kyllingen bliver flad.
Step 4. Smør kyllingen ind i ras el hanout, sumak, salt, peber og olivenolie.
Step 5. Grill eller steg kyllingen på en grillpande i 30-45 min. alt efter farten på grillen (her er anvendt en plade på en gasgrill).
Step 6. Grill imens grøntsagerne til couscoussalaten, til de har taget farve og skær dem herefter i passende stykker.
Step 7. Bland de grillede grøntsager med couscous, sumak, friske urter, citronsaft og lige så meget chili, som systemet kan holde til.
Step 8. Lad kyllingen trække i 5-10 min., når den er færdig.
Saltet yoghurt
Step 1. Bland græsk yoghurt med salt og citronskal.
Step 2. Anret i en skål og dryp med olivenolie og drys med sumak. Voilà – klar til nordafrikansk middag!
Tip
Find mere end 50 forskellige krydderier fra fra danske Mill & Mortar på hylden hos Løgismose, Nordre Toldbod
Tip
Butterfly-udskæringen er fortrinlig at ty til, når lår og bryst skal tilberedes ensartet og skindet være sprødt.
Andre forslag
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...