31/3/2019
|
Magasin 3 2019
Côte de boeuf med peber-bearnaise
Steak Frites – bistroklassikeren over dem alle! Noget så simpelt, men noget så godt. I denne udgave tilsætter vi syltede grønne peberkorn samt røde peberkorn til den klassiske bearnaise for et ekstra spark. Resten er helt klassisk. Côte de boeuf er et kostbart stykke kød, så lav retten, når vennerne eller den bedre halvdel skal imponeres.
Ingredienser
- Bearnaiseessens
- 1 stk skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 2½ dl hvidvinseddike
- ½ tsk sorte peberkorn
- 5 stilke estragon
- 2 stk laurbærblade
- Côte de Boeuf
- 2 stk cotê de boeuf (a 600-700 g pr. stk)
- 1 spsk vindruekerneolie
- 50 g Løgismose smør
- 1 kvist rosmarin
- 1 kvist timian
- 1 fed hvidløg
- Pommes frites
- 600 g bagekartofler
- 1 l vindruekerneolie
- Salt
- Bearnaisesauce
- 500 g Løgismose smør
- 1 spsk syltede grønne peberkorn
- 1 spsk finthakket skalotteløg
- 2 spsk bearnaiseessens
- ¼ dl sherryeddike
- ¼ dl vand
- 4 stk æggeblommer
- 2 spsk finthakket estragon
- Salt og friskkværnet peber , gerne røde peberkorn
Sådan gør du
Bearnaiseessens
Step 1. Skær løg og hvidløg i skiver. Kom alle ingredienser i en gryde og kog essensen ind til 1⁄3. Sigt og afkøl. Essensen kan holde sig i ca. 3 måneder på køl.
Côte de Boeuf
Step 1. Brun kødet på hver side i olie på en grillpande eller en almindelig pande, der kan tåle at komme i ovnen. Skru derefter ned til middel varme. Tilsæt smør og steg bøfferne i ca. 1 minut på hver side. Drys godt med salt og peber, læg krydderurter og knust hvidløg ved og stil panden i en forvarmet ovn ved 180 °C. Steg kødet i ca. 20 minutter, til kernetemperaturen er 52 °C. Tag kødet ud af ovnen og lad det hvile i ca. 10 minutter.
Pommes frites
Step 1. Vask kartoflerne godt og skær dem i stave med skræl på. Giv kartoffelbådene et hurtigt opkog i letsaltet vand. Hæld vandet fra, uden at kartoflerne går itu. Gentag processen to gange og afkøl dem derefter. Fritér kartoflerne umiddelbart inden servering i 180 °C varm olie, til de er gyldne. Drys dem med flagesalt.
Bearnaisesauce
Step 1. Smelt smørret i en gryde.
Step 2. Giv det finthakkede skalotteløg et opkog i en gryde med bearnaiseessens, sherryvineddike og vand og afkøl derefter essensen, til den er lun. Pisk æggeblommerne i den lune essens og varm forsigtigt op ved svag varme og under piskning. Pisk i en tynd stråle smørret i. Vend finthakket estragon og grønne peberkorn i saucen og smag til med salt og friskkværnede røde peberkorn.
Step 3. Det er hyggeligt, hvis kødet trancheres ved bordet. Servér pommes frites og bearnaisesaucen og evt. blancherede haricots vert til.
Tip
Det er ikke nødvendigt at piske bearnaisen over vandbad, så længe blusset holdes meget lavt og der røres non stop.
Andre forslag
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...