Caponata
Caponata er en siciliansk antipasto og en slags tomatiseret grøntsagsstuvning med auberginer, som kan versioneres i det uendelige. I vores udgave indgår, foruden den klassiske tomat og auberginen, blegselleri, kapers og oliven, for ekstra dybde og umami. På trods af sin kraftige og komplekse smag er caponata en enkel ret at tilberede og den smager forrygende af sol, sommer og ferietid. Servér retten sammen med sardiner og/eller grillet brød samt et glas blød og frisk spansk hvidvin.
Ingredienser
- 2 dåser sardiner fra La Gondola
- 2 stk auberginer
- 5 stk tomater
- 1 stilk blegselleri
- 1 stk løg
- 1 håndfuld Morea-kapers
- 1 håndfuld Løgismose økologiske grønne oliven
- Løgismose olivenolie
- Eddike
- ½ spsk sukker
- Salt
Sådan gør du
Step 1.
Snit og sautér løg og bladselleri i olivenolie i en gryde til de tager farve. Kom da tomater, kapers, oliven og evt. salt ved, men pas på med salt, da kapers og oliven tilfører meget salt. Lad det simre så længe din indre syditaliener holder til det (gerne ½ -1 time).
Step 2.
Skær aubergine i tern og fritér dem til de er gyldne i olivenolie.
Step 3.
Det skal syde og sprutte idet de rammer olien. Når saucen i gryden synes klar, tilsættes aubergine-ternene. Tilsæt eddike alt efter smag og smag evt. til med lidt sukker.
Step 4.
Lad caponataen hvile og servér siden med gode sardiner fra La Gondola (lun evt. sardinerne på en pande) og grillet brød.
Andre forslag
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...