31/1/2019
|
Magasin 1 2019
Braiseret kanin
Kanin er ikke altid førstevalget herhjemme, når det kommer til valg af kød, men det er faktisk en skam. Kanin er nemlig et smagfuldt dyr – se bare i Frankrig, Italien og Tyskland, hvor kanin er en yndet og populær spise. Kødet er fint og magert, så det egner sig særligt godt til at blive tilberedt med væske, eksempelvis i vinterens braiser-retter. I denne opskrift braiserer vi kaninen efter provencalsk forbillede med bl.a. hvidvin, sorte oliven, rosmarin og kapers.
Ingredienser
- 4 stk kaninlår
- 2 spsk hvedemel
- 2 spsk vindruekerneolie
- 2 stk skalotteløg
- 2 fed finthakket hvidløg
- 1 dl hvidvin
- 2½ dl hønsefond
- 8 stk tomater
- 100 g sorte oliven
- 2 stilke timian
- 2 stilke rosmarin
- 1 spsk kapers
- Salt og friskkværnet peber
- Pynt
- Høvlet parmesan
- 1 stk citron fintrevet skal herfra
- Lidt grønne urter , f.eks. kørvel eller bredbladet persille
Sådan gør du
Step 1
Vend kaninlårene i hvedemel og steg dem gyldne i olie i en tykbundet gryde. Tag lårene op og læg dem til side.
Step 2
Skær skalotteløgene i tynde skiver. Kom skalotteløg og hvidløg i gryden og sautér til de bliver blanke. Kom vinen på og kog den næsten væk og tilsæt så hønsefonden. Lad fonden koge lidt ind.
Step 3
Skold tomaterne et kort øjeblik i kogende vand, fjern skind og kerner og hak tomatkødet groft. Fjern stenene fra olivenerne og hak dem groft.
Step 4
Kom tomater, oliven, krydderurter og kapers i den indkogte fond. Lad saucen koge i et par minutter, inden du smager den til med salt og peber. Kom lårene tilbage i gryden, sæt låget på og skru ned for blusset og lad retten simre færdig i ca. 45-60 minutter.
Step 5
Servér kaninen med godt brød eller evt. kartoffelmos.
Tip
Kanin kan købes i vores gourmetsupermarked på Nordre Toldbod – forudbestil gerne hvis du i forvejen ved, hvornår du skal bruge kødet.
Tip
Parmigiano Reggiano kan købes i vores gourmetsupermarkede på Nordre Toldbod.
Andre forslag
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...