Eksklusiv kasse med 6 forskellige årgange fra Château Léoville Poyferré fra det der kaldes Didier Cuveliers æra.

Didier Cuvelier overtog ansvaret for slottet i 1979, da Roger Delon gik bort efter en blodprop og fra og med 1982-årgangen og frem til han lod sig pensionere i 2017 har han stået i spidsen for slottets lange og vedvarende comeback.

Didier Cuvelier var ikke selv vinmager men via massive investeringer og aliancer med først Professor Emile Peynaud og senere og Michel Rolland har han formået at løfte Château Léoville Poyferré tilbage til det niveau, man forventer fra et slot behunstiget af sin pladsering i 2. Grand Cru

Kassen indeholder 3x2 flasker i 2 på hinanden følgende årgange:

• 1 fl. Léoville Poyferré 1996
• 1 fl. Léoville Poyferré 1995
• 1 fl. Léoville Poyferré 1990
• 1 fl. Léoville Poyferré 1989
• 1 fl. Léoville Poyferré 1983
• 1 fl. Léoville Poyferré 1982

Robert Parker om de enkelte vine:

Léoville Poyferré 1996
This fabulous 1996 was tasted three times from bottle, and it is unquestionably the finest wine produced by this estate since their blockbuster 1990.
93 point, Robert M. Parker, Jr. - April 1999

Léoville Poyferré 1995
The 1995 exhibits pain grille, blackcurrant, mineral, and subtle tobacco in its complex yet youthful aromatics. Powerful, dense, concentrated cassis and blueberry flavors might be marginally softer than in the 1996, but there is still plenty of grip and structure to this big wine.
90 point, Robert M. Parker, Jr. - Februar 1998

Léoville Poyferré 1990
Absolutely spectacular, the 1990 Leoville Poyferre is much more evolved than either of its two Leoville neighbors. Fleshy and opulent, it comes across like a St.-Julien with a Pomerol texture and allure. This beauty has reached full maturity where it should remain for another two decades.
97 point, Robert M. Parker, Jr. - Juni 2009

Léoville Poyferré 1989
This wine has a dark ruby color, sweet notes of cola, black currants, earth, herbs, and vanilla. The wine is medium-bodied, with some noticeable tough tannin and a lean, angular finish. The wine’s aromatics show far more evolution than the flavors. Nevertheless, this wine pales in comparison with the sensational 1990 and the other vintages of Poyferre from the mid-nineties onward.
88 point, Robert M. Parker, Jr. - Januar 2003

Léoville Poyferré 1983
One of the superstar 1983s that is not beginning to crack up and decline. The wine is round, seductive, with a certain degree of opulence, low acidity, gorgeous fruit, and a nice layered palate impression.
91 point, Robert M. Parker, Jr. - Januar 2003

Léoville Poyferré 1982
There is no question that Leoville Poyferre was not making wines at the level of quality they have since 1990. That said, the 1982 is a great wine, no doubt because of the vintage rather than the winemaking at that time. Although close to full maturity, it has at least 20-25 years of life remaining.
95 point, Robert M. Parker, Jr. - Juni 2009

Der er produceret vin fra det terroir som Château Léoville Poyferré står på siden 1638 og slottet har lige som de fleste andre en broget historie med mange ejere og med mange bump undervejs. Det største i 1840 hvor det oprindelige slot blev fordelt i en søskendeflok, hvorefter vi fik de tre Leoviller Barton, Lascases og Poyferré.

Den nuværende æra begyndte i 1920 da Familien Cuvelier kom til, og i de første mange år fik slottet slet ikke den nødvendige opmærksomhed og det var i mange år almindelig kendt at man her kunne få en 2. Cru Classé til en fair pris, men også at vinen sjældent, for ikke at sige slet ikke, levede op til sin fornemme klassifikation.

Det begyndte så småt at ændre sig i 1959 da Professor Emile Peynaud blev tilknyttet som konsulent, men det kneb med lysten til vedligehold og investeringer og vi skal helt frem til 1979 før Léoville-Poyferré for alvor igen begynder at række ud efter stjernerne. Det sker da den daværende administrator Roger Delon går bort efter en blodprop og Didier Cuvelier får overdraget ansvaret og flytter ind på slottet for at stå i spidsen for det der viste sig at blive et langt og vedvarende comeback.

Didier Cuvelier var ikke selv vinmager men via massive investeringer og en helt anderledes support først til Emile Peynaud og senere til Michel Rolland, som tog over efter Emile Peynaud i 1983, har han formået at løfte Château Léoville Poyferré tilbage til det niveau, man med rette kan forvente af et slot, der er blevet begunstiget med en placering i 2. Grand Cru Classé i 1855 klassifikationen.

Didier Cuvelier sørgede for, at der blev nedlagt dræn i vinmarkerne, at og at stort set alt blev genplantet med nye og bedre kloner samtidig med at der i 2 omgange blev bygget nye kældre som gjorde det muligt at vinificere parcel for parcel og siden modne vinene under optimale forhold.

Den første store vin i den nye æra kom i 1982 og vinen var samtidig Professor Emile Peynauds svanesang. Siden er de forskellige tiltag langsom slået igennem i vinen og i hele det nye millennium har kvaliteten været imponerende høj og stabil hvilket også er blevet bemærket af de internationale kritikere som er begyndt at viftet med deres 100-ponit når de besøger slottet og smager vinene. For eksempel skrev Robert Parker da han i april 2010 smagte 2009-årgengen "The 2009 is even better than the 2000, 2003, and 2005. One of the stars of the vintage, it will be interesting to see if Poyferre ultimately eclipses Las Cases as the finest of the three Leovilles."  

Didier Cuvelier lod sig pensionere efter høsten i 2017 og i dag er det hans niece Sara Lecompte Cuvelier, som sidder for bordenden. mens ønologen vinmager Isabelle Davin sikrer kontinuiteten i kælderen.