Passer godt til
Andre spændende produkter
La Spinetta, via Annunziata, 17, 14054 Castagnole delle Lanze AT, Italien
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
La Spinettas Grappa Uve di Moscato ”Bricco Quaglia" er en intens, meget aromatisk, blid og blød spiritus hvor man søger at skabe maksimalt plads til druens blomstrende og parfumerede væsen dels ved at undlade fadlagring dels ved at skære alkoholindholdet ned til 41%, hvilket er 2-6% lavere end hos de fleste andre. Missionen er lykkedes og Bianco Quaglia er uden tvivl en af de mest velafstemte Grappaer, som produceres på Moscato. Helt ren, fløjlsagtig i sin tekstur, uendelig elegant og pakket med associationer til druen.
Da Rivetti brødrene besluttede, at kvasen fra druerne til deres 2 mest berømte vine Bricco Quaglia og Le Pin skulle forvandles til Grappa besluttede de samtidig, at det var en opgave, der var alt vanskelig og investeringstung til, at de selv kunne løfte den. De henvendte sig derfor til Fratelli Rovero, der selvom de oprindeligt også "bare" var vinproducenter, omkring årtusindeskiftet også havde fået så godt fat om den delikate destilleringsteknik, at de kunne præstere ekstraordinært karakterfulde grappaer med den samme raffinerede elegance, som grappaens grå eminence maistro Paolo Berta er eksponent for.
Rovero brødrene sørger selv for opsamling af kerner, skaller og de vigtige saftrester mens druerne presses. Den såkaldte vinaccia køres derefter de godt 20 km. til Fratelli Rovero destilleri, der liger godt skjult i en gammel stenbygning bag et undseeligt kapel lidt syd for Asti. Her påbegyndes destilleringen af La Spinettas vinaccia med det samme, således at iltningen forbliver minimal. Der destilleres i små Lots (i en proces som kaldes discontinuo) og efterfølgende sammenstikkes frugten fra de forskellige partier i rustfrit stål hvor den unge grappa modner i 16 måneder inden den skæres ned til 41%, tappes på flaske og leveres til La Spinetta.
Land | Italien |
Region | Piemonte |
Producent | La Spinetta |
Vinmager | Enrico Rovero |
Druer | Moscato (100 %) |
Nettoindhold | 0,5 l |
Lukkeanordning | Naturkork |
Antal flasker produceret | 2800 |
Produktionsform | Konventionel |
Alkoholprocent | 41,0 % |
Lagring | 16 måneder i rustfrit stål. |
Forventet holdbarhed | Kan gemmes, men bliver ikke bedre af det. |
Varenr.: | 128513 |
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti, og i 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation. I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt. I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. Barolo. I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. i Toscana og senest i 2011 blev det interessante Piemonte basserede Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne. La Spinetta er således spurtet fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og troner nu som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vine.
Alt i alt en fantastisk succesfyldt rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af store vine på 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 flasker om året.
La spinetta har været en del af Løgismose familien siden 2012. Se det næsten komplette sortiment her
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.
Passer godt til