Vinen fra den plet oppe på den berømte Côte-Rotie skråning, der er blevet kendt som La Turque, kom til i 1990, da Marcel Guigal lancerede 1985-årgangen. La Turque er dermed den nyeste af de 3 enkeltmarksvine fra Guigal, som med tiden er blevet kult og tilbedes af de vinelskere, nørder og andet godtfolk, som har så meget orden i deres privatøkonomi, at de har råd til at åbne en flaske i ny og næ. Vinene kaldes samlet og indforstået for "The La, La, Las", og i visse kredse er det en årlig tilbagevendende begivenhed at samles omkring den alle tre for at dele begejstringen for fortræffelighederne og sætte ord på forskellighederne.
La Turque ligger på den sydligste del af Côte Brune højt oppe over Ampuis, højere oppe end den berømte Pavillion Rouge og der er med absurde hældninger på op til 65% sandsynligvis tale om den stejleste af alle Guigal vinmarker.
Det er altid godt hvis et navn kan føres langt tilbage i tiden, og sådan er det med La Turque som har sat sine spor i det mindste siden 1700-tallet og i 1920'erne blev hele produktionen solgt til den franske præsident, som serverede vinen, når han tog imod på Palais de l'Élysée. Den daværende ejer Neyret Gachet måtte imidlertid sande at det ikke var klogt at lægge alle sine æg i en kurv og da ordrerne fra Élysée paladset udeblev og der samtidig var depression i Europa blev vinmarken opgivet i 1935 og da Neyret Gachet senere blev sindssyg og kom bagud med skattebetalingerne blev hans besiddelser konfiskeret af staten.
Den forladte vinmark blev i 1980 købt af Vidal-Fleury, som påbegyndte en revitalisering og plantede nyt, der hvor de gamle vinstokke ikke stod til at redde. Dette arbejde fortsatte efter Guigal købte Vidal-Fleury i 1984 og i de første 5-7 år blev det, mens man ventede på at de unge vinstokke skulle få fat, sjældent til mere end et partusinde flasker fra La Turque. I dag er produktionen fordoblet.
La Turque er på 0,95 ha. og tilplantet med 93% Syrah og 7% Viognier der står imellem hinanden således at der under høsten bliver tale om et såkaldt Field blend. Høsten er naturligvis manuel, og der sorteres for kvalitet både oppe på skråningen og nede i kælderen, hvor Philippe Guigal, der nu har taget styringen, eksperimenterer med at lade de smukkeste hele drueklaser deltage i gæringen, der foregår med traditionelle overpumpninger i rustfrit stål. Vinen modner herefter i 42 måneder i nye fade fra eget bødkerværksted frem mod aftapningen på flaske, der så vidt muligt sker uden klaring eller filtrering.
La Turque er godt nok en Côte Brune, men vinmarken ligger så tæt på Côte Blonde, at den skarpe skelnen mellem de to ikke rigtig giver mening, og Philippe Guigal beskriver da også denne 3. La, La, La som et kryds mellem de to andre. Mørkere, tættere og mere syrlig end La Mouline, men uden den knytnæve af ekstrakt og tannin, som La Landonne kommer blæsende med.
La Turque er, som det forstås, ren kult godt hjulpet frem af Robert Parker, som i forbindelse med opdateringen og udvidelsen af hans ”Wines of the Rhône Valley” i 1997 fik en mindre åbenbaring, da han besøgte Guigal og blev præsenteret for adskillige årgange af de 3 La, La Las. Den berømte trio har således foreløbig 36 gange modtaget 100-point, og vinene er dermed de højest vurderede i den nu pensionerede kritikers univers.