Fra en af de bedste producenter i Cognac - og fra et hus, som Løgismose har importeret Cognac fra igennem mange år - er her deres 10 årige Cognac, som viser husets slanke, elegante stil fri for sødme og farvejusteringer.

Fremstillet på ren Ugni Blanc og lagret ti år på fade. Alle Cognac fra Ragnaud-Sabourin er i princippet årgangscognac, selvom det for de flestes vedkommende ikke opgives. 

Næsen åbner op med abrikos, fersken, honning, træ samt toffee og tørret figen. Sødmefuldt indslag i munden med mild tobak, orange, pekannød og honningkagekrydderi samt engelsk lakrids.

Server den ved 16-18 grader.

Annie Ragnaud-Sabourin er uddannet jurist, men ud over nidkært at værne om familiens imponerende lager af oldgammel og fremragende Cognac, finder hun også tid til at skrive strafferetslige historier sammen med vennen og forfatteren Jean-Charles Gonthier. Det handler om mangelfuld efterforskning og svigt i de offentlige systemer i mellemkrigstiden og under 2. Verdenskrig i Charente og Gironde, og bøgerne sælges stadig i betydelige oplag i hele Sydvestfrankrig, hvor fortidens tvivlsomme embedsførelse stadig berører tusinder af pårørende og efterladte.

Men Annie Ragnaud-Sabourin er først og fremmest ambassadører for Frankrigs ædleste Eau de Vie, og sammen med moderen Denise og datteren Patricia danner hun den trio, som i årtier respektfuldt er blevet kaldt "de tre stolteste kvinder i Cognac".

Journalisten og forfatteren Nicholas Faith sammenfatter situationen således: "For mange connoisseurs, er Domaine Ragnaud-Sabourin uden for Ambleville selve Mekka ‘et i Cognacdistriktet. Familiens frugtagtige og velafbalancerede brandys er og forbliver den målestok, som de bedste produkter fra Grande Champagne skal bedømmes ud fra".

Familien råder over 33 ha. tilplantet med Ugni Blanc, Folle Blanche, Colombard og andre lokale druer på parceller, der alle ligger på de kalkholdige skråninger i Grande Champagne. De unge vine destilleres to gange på 1.600 liters kobberstiks, og som noget ganske særligt, foretages der ingen koldfiltrering, inden den unge spiritus får det første fad kys i medium ristede nye fade fra Limousineskovene.

Herefter fortsætter modningen i Ragnaud-Sabourin's labyrint af fade i alle aldre, og alle familiens forskellige Cognac modnes længere end de forskellige benævnelser foreskriver, og det sker vel og mærke (næsten) uden, at de forskellige årgange blandes.

Ragnaud-Sabourin har de sidste 30 år været det Cognachus, der har været repræsenteret på flest Michelin restauranter i Frankrig, men alligevel er krisen ikke drevet uden om det lille familiefirma. Eksporten mod øst er skrumpet ind, og familien mærker, at de europæiske forbrugere er begyndt eksperimentere med meget andet end Cognac.

Derfor har de tre stolteste kvinder i Cognac valgt at headhunte Pascal Dagnaud til jobbet som vinmager, som i Cognac-kredse er ganske velkendt. Han har fået lov til at ansætte en ny "maître de chai" for at raffinere sortimentet yderligere, alt imens den unge designer Alexandra Chassant arbejder på at profilere flaskerne og emballagerne.

Så mens andre overgiver sig til "The Fab Four" - i skikkelse af Rémy-Martin, Hennessey, Martell, og Courvoisier, der efterhånden sidder på næsten 85 % af markedet - søger Cognac Ragnaud-Sabourin at profilere sig over for de allermest kræsne. De forbrugere, som leder efter ultimative øjeblikke, der ikke skal fortyndes eller shakes bort, i det Annie Ragnaud-Sabourin kalder "Cocktail generationens triste blandingsmisbrug".