Clos de Vougeot er med sine 50,6 ha. den største af Grand Cru vinene på Côte de Nuits, og på én gang en fascinerende og frustrerende størrelse. Fascinerende på grund af de historiske vingesus og frustrerende på grund af, at den berømte vinmark nu er splittet op blandt mere end 80 forskellige ejere, som enten selv producerer deres bud på en Clos de Vougeot eller sælger druerne videre til négocianterne, som derpå byder ind med endnu flere versioner af vinen.

Clos de Vougeot er samtidig den eneste af Grand Cru’erne (bortset fra et lille stykke af Mazoyères-Chambertin), der strækker sig helt ned til hovedvejen D974 mellem Dijon og Beaune, og de fleste er enige om, at hvis det ikke havde været for muren som munkene opførte i 1300-tallet, så var den nederste flade del af vinmarken blevet taget ud af ligningen.

Arnaud Mortet har 0,32 ha. med omkring 60 år gamle vinstokke midt på skråningen lige nedenfor den berømte parcel, som tilhører Château de la Tour. Der er plantet til en tæthed på 10.000 vinstokke pr. ha., hvilket i de mest gavmilde år giver Arnaud Mortet op mod 1.500 flasker at gøre godt med. Andre gange må han nøjes med det halve!

Den lille parcel passes efter økologiske principper og efter en smuk vækstsæson, hvor det mest af alt havde handlet om beskæringer, blev druerne høstet allerede i den første uge af september. Og da de allerfleste af drueklaserne var smukke og sunde, valgte Arnaud at gære vinen med 30% druer, hvor de sidste cm. af stilken havde fået lov til at blive siddende for at bringe den mest delikate del af den mineralitet, som stilkene altid gemmer på i spil. Et tidsrøvende arbejde, som endnu kun meget producenter er indstillet på at betale prisen for!

Vinen er gæret i en lille rustfri stålfermenter uden fremmede gærstammer, og efterfølgende modnet 18 måneder i fade (75% nye) fra François Frères berømte Tonnellerie i Saint Romain. Herefter er den endelige vin blevet sammenstukket og tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.

Anden årgang fra Arnaud Mortets nye/totalrenoverede kælder og helt sikkert en af de bedste vine der er produceret på Clos de Vougeot i 2018.

Her får du Arnaud Mortet tanker om 2018-årgangen og vinene. Der er tale om vores oversættelse af en samtale med Bourgogne eksperten Allen Meadow, som var forbi i januar 2020 og begejstret smage vinene fra fad:

Jeg har aldrig i mit liv været nødt til at skære så meget frugt bort som i 2018. Knopsætningen var ekstraordinær, og det blev hurtigt klart, at vi hverken ville få tilstrækkelig koncentrationen eller tilpas phenoliske modenhed, så vi besluttede tidligt en voldsom grøn høst på alle parceller. Ellers var sæsonen relativt let at klare, måske bortset fra at jeg bekymrede mig om manglen på regn, da sommeren var meget varm og tør.

Jeg valgte at indlede høsten den 3. september, da sukkerindholdet virkelig begyndte skyde i vejret, og mine plukketeam høstede, så hurtigt de kunne. Og bortset fra at det var ekstremt varmt, var de virkelig i stand til at plukke hurtigt, fordi modningerne var meget ensartede og frugten var nærmest fejlfri, så efterfølgende var det næsten ikke nødvendigt at sortere. Men jeg var bekymret for, at gæringerne ville begynde for hurtigt, så jeg hyrede kølevogne, som fulgte plukkerne rundt i vinmarkerne. Det var dyrt, men effektivt, da det afholdt frugten fra at begynde at gære, før den var fremme i gæringstankene.

Trods den grønne høst, var udbyttet stadig overraskende højt, f.eks. var gennemsnittet i mine vine fra Gevrey-Chambertin helt oppe omkring 45 hl/ha. Det var mere end jeg havde skudt på, men hvad der også var overraskende var det, vi kalder ”rendements en jus” kvaliteten af saftig i druerne.

Jeg er virkelig taknemmelig for, de valg vi traf, som ledte frem til at vi stod med et potentielt alkoholindhold på mellem 13,1 og 13,7%, hvilket måske er lidt højt, men stadig rimeligt. Jeg havde ingen problemer med gæringen og tilføjede intet undervejs. Jeg brugte mellem 30 og 40% hele drueklaser til mine Premier Crus, men med den tykke midterste del af stilken skåret fra. Jeg vinificerede også meget blødt, for selvom volumen var højere end normalt, var skindet på druerne tykt og gav et relativt højt forhold mellem fast og flydende, så det ville have været meget let at komme til at fremstille ekstremt garvesyrede vine. Med hensyn til stilen i 2018'erne er de bestemt på modne side, men de har bevaret en god friskhed og endda også en god terroir-gennemsigtighed, så jeg er stolt af resultaterne.

La Revue du Vin de France, som de fleste regner for den førende franske vin guide, begavede tidligt Denis Mortet med de maksimale 3 stjerner, og rangerede dermed dette hus på linje med Domaine de la Romanée Conti og Domaine Leroy.

Det skete på trods af, at Dennis Mortet kun rådede over 2 små parceller med Grand Cru status på Chambertin og Clos Vougeot, og da Denis Mortet senere i januar 2006 i en alder af 51 tog sit eget liv, og overlod det til sønnen Arnaud at videreføre livsværket, rystede folkene bag La Revue du Vin de France heller ikke på hånden. Domaine Mortet beholdt de 3 prestigefyldte stjerner.

Arnaud nåede at stå skulder ved skulder med sin far de sidste år, hvor helbredet og psyken begyndte at skrante, og siden han blev alene er det lykkedes ham at videreføre sin fars drøm om at producere intense OG raffinerede vine, som både kan drikkes med stor fornøjelse, når de er unge og friske, og samtidig betaler stort tilbage, hvis vi viser dem tillid og gemmer dem væk i en god kælder.

Alle kilder beskriver Arnaud som en højt begavet Vigneron, og der er bred enighed om, at vinene i glasset nu er løftet op over det niveau, som hans far sluttede på med den fantastiske 2005 årgang.
Med til historien hører, at Arnaud er omgivet af et entusiastisk og meget erfarent hold, og at hans mor Laurence i den grad deltager i og præger succeshistorien Domaine Denis Mortet.

Denis Mortet behandlede alle sine vine, som var de af Grand Cru status og det betød blandt andet 100 % ny eg i alle vinene. De sidste år havde Denis imidlertid allerede indset, at den idé konfliktede med eftersøgningen af den territoale energi og den største elegance, og det er derfor helt i faderens ånd, at Arnaud nu gradvist reducerer både andelen af nye fade og den tid, som vinene får lov til at tilbringe i fadet.