Patrick og Benoît Landanger fra Domaine de la Pousse d'Or har fået mulighed for at leje nogle få rækker med omkring 50 år gamle Chardonnay stokke på den syd vestligste del af Chevalier-Montrachet bare et lille stenkast fra det golde Dent de Chien og den lille sti, som adskiller Chassagne fra Puligny. Dermed tilhører Domaine de la Pousse d'Or den lille eksklusive gruppe af producenter, der både arbejder på og tapper deres vin fra denne verdensberømte Grand Cru. Før var de 6, nu er de 7.

Bare 0,13 ha. af de 7,45 ha. er der tale om, og da vinstokkene står midt mellem konventionelt dyrkede parceller er det nærmest komisk at Patrick og Benoît nu insisterer på at passe og pleje deres lille hjørne på Chevalier-Montrachet efter økologiske og biodynamiske principper. Altså ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken. Dertil kommer regelmæssigt pløjning med heste forspand når kalenderen tillader det for at lufte og berige jorden, og endelig kom månekalenderen frem, da tidspunktet skulle fastlægges.

Druerne er naturligvis høstet i hånde og fremme ved vingården er der foretaget en ekstra sortering forud for presningen. Den frit løbende most har fået lov til at sætte sig (bundfælde) inden den er blevet fyldt på to nye fade og et fad, der har været brugt en enkelt gang i 2017 til Puligny-Montrachet Les Caillerets. Vinen er gæret uden fremmede gærstammer med daglige omrøringer og herefter modnet i 12 måneder inden vinen fra de 3 fade er sammenstukket i rustfrit stål og tappet på flaske uden klaring eller filtrering.

Anden årgang, lidt mere cremet og eksotisk end den debutterende 2017'er, men lige så vellykket. Bare 800 flasker og allerede et samlerobjekt.

Benoît Landanger funderede over det at være biodynamiker i solrige og generøse årgange; da Allen Meadow var forbi i april 2020 for at smage vinene fra 2018-årgangen, og han sagde blandt andet: Man skulle tro, det var enkelt i en varm og tør årgang som 2018, men faktisk var det af forskellige grunde overraskende kompliceret. Det sværeste var beslutningen om det optimale øjeblik for at starte høsten. På trods af en hurtig og jævn blomstring var modningen ujævn på mange af vores parceller, så den rækkefølge vi høstede de forskellige parceller var ikke den samme, som normalt. Vi valgte til sidst at begynde allerede den 27. august, og vi plukkede meget sund og moden frugt med et godt potentielt alkohol indhold i gavmilde mængder. Faktisk de samme som dem, vi oplevede i 2017. Jeg valgte også at vinificere meget blødt af frygt for at udtrække for meget tannin og dermed ende med vine ude af balance. Jeg tror, vi fik truffet flest rigtige beslutninger, men jeg indrømmer at der var en masse små detaljer, som stressede mig under vejs."

Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde i Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourment, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogene.

Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue han havde tjent på produktion af ​​kirurgiske og ortopædiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's at investere i Midi, men da Gérard Potel døde i 1997 og hele domainet kom til salg slog han til, og Patrick Landanger måtte erkende at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.

Det førte til væsentlige tilføjelser til porteføljen; i Corton og Puligny-Montrachet og senere et større opkøb i Chambolle-Musigny som betyder at Domaine Pousse d'Or idag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med premier og grand crus status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.

Tilsammen resulterer det i omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 16 forskellige labels, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste gennerationer" at det ikke betyder noget at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejemdomsfordeling i Bourgogne.