Ord kan godt blive en lille smule fattige når Laurence Féraud - "the Dark Queen of Châteauneuf-du-Pape" - og hendes assisterende vinmager Andreas Lenzenwöger siger ”Da Capo” til deres i forvejen ikoniske ”Cuvée Reservée” og skruer volumen op fra 10 til 12.  ”Cuvée Reservée” indfrier allerede alle fair forventninger, som man kan have til en klassisk stor Pave, og når de så selekterer på de ældste vinstokke og de bedste parceller, så bliver det ganske enkelt mageløst!

Pegau's Cuvée da Capo er, som den altid har været det lige siden den første årgang i 1998, fuldstændig tro mod de klassiske dyder i Châteauneuf-du-Pape, hvilket blandt andet betyder at alle de tilladte druer stadig bliver inviteret med til festen (endda i højere grad end i Cuvée Reservée), at rustfrit stål er yt, og at demi-muids og barriques ikke er en option, når vinen skal modne.

Frugten kommer fra den seneste høst på 3 af familiens parceller, dels et lille hjørne på den sandede "La Crau", dels den rullestensrige "Les Escondudes", dels den mere sammensatte "Montpertuis", og ifølge Laurence er vinstokkene ”omkring 80 år og de fleste over 100 år gamle.” Laurence har i hele det nye millennium kultiveret vinstokkene efter økologiske principper, men uden papirnusseri fordi hun gerne vil have en livline, når vor herre en gang i mellem ikke lige danser efter hendes pibe. De hele drueklaser gæres efter en let knusning spontant i cement uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol, hvorefter vinen fyldes i et 6.000 liters gammelt slovensk foudre, hvor den modner i 24 måneder uden eller næsten uden indblanding fra vinsyre og svovl frem mod aftapningen på flaske, som sker uden klaring eller filtrering.

En nærmest sort vin med mere dybde, vægt og tyngde end den allerede fremragende Cuvée Reservée uden det på noget tidspunkt kammer over i den fede, fedtede fylde, som betyder at man nok kan imponeres men sjældent nyde mere end et enkelt glas. I stedet noget som bedst kan beskrives som et vidunder af friskhed og charme midt i et reservat af intense frugter og krydderier. Her er kaskader af røde bær og alle de krydderier som mødes i begrebet garrigue til næsen og i munden er vinen på genial vis imponerende fyldig, frodigt dyb og poleret inden en nærmest dramatisk mineralitet løfter vinen op i en liga, hvor kun 1-2 andre vine på Pave-distriktet kan spille med.

”Da Capo” er et udtryk, vi især kender fra Operaens verden, når publikum kalder sangerne frem på scenen en ekstra gang. Selv kalder Laurence Féraud i et interview vinen for en "Opéra des Raisins", men bogstaveligt talt betyder det også ”tilbage til toppen” og ”en ny begyndelse”, og det er hvad denne vin har været for Domaine du Pegau. Således har vinen - som den eneste Châteauneuf-du-Pape - i sine 5 første årgange 1998, 2000, 2003, 2007 og 2010 modtaget de maksimale 100 point fra Robert Parker’s udsendte smagsdommere i Rhône.

Selvom de kun har taget hul på deres 3. årti er Domaine du Pegau allerede eksponeret på lang række af verdens mest eksklusive restauranter og de internationale anmeldere holder sig på ingen måde tilbage når de kommer forbi og smager på vinene. Bare som et eksempel har Pegau’s Cuvée da Capo - som den eneste Châteauneuf-du-Pape - i sine 5 første årgange 1998, 2000, 2003, 2007 og 2010 modtaget de maksimale 100 point fra Robert Parker’s udsendte smagsdommere i Rhône, og det er almindeligt anerkendt at Domaine du Pegau er oppe i en liga, hvor kun 1-2 andre domainer i Pave-distriktet kan spille med.

Ligesom det berømte Château Beaucastel, bruger Pégau alle de 13 godkendte druesorter i deres røde vine, og modningen sker altid i gamle stort set neutrale foudres resulterende i mørke, forførende og altid bemærkelsesværdigt friske vine som fører sig frem med herlig moden frugt, pirrende krydderier og dybe lag af mineralitet. Ingen marmelade, bare forbløffende balance og kompleksitet i en meget idiosynkratiske stil, som er typisk for Pegau.

Der er tale om et fælles projekt mellem farmand Paul Féraud og datteren Laurence Féraud, som kom hjem til gården efter at have boet i Paris for at hjælpe med at passe familiens 10 ha., og insisterede på, at de selv skulle forvandle druer til vin, inden der var kommet tag på det der skulle blive den første lille kælder.

I et interview med vinbloggen Vinography husker Laurence det første forsøg således: ”Vi smed de hel drueklaser i nogle fade som vi havde lånt hvorefter vi rørte rundt morgen og aften i 15-20 og så fjernede jeg skaller og kvas med en greb. Det var bare min far og så mig selv.” I de første år havde de svært ved at sælge deres vin, men så kom den franske vinkritiker Michel Bettane og skrev en begejstret artikel om den ihærdige unge kvinde midt i distriktet med de mange paver, og det resulterede i en tiltrængt eksponering. Blandt anden kom en amerikansk importør forbi som, da han havde smagt på vinen (dengang var der kun en) gerne ville indlede et samarbejde, og da Paul og Laurence ikke havde råd til at få vinen tappet på flaske forudbetalte han den første ordre.

Det var dengang. Efterhånden som årene er gået, er nye cuvéer kommet til, flere vinmarker er blevet erhvervet, og eksporten er så vokset vildt, at alle vinene fra Châteauneuf-du-Pape appellation er solgt eller reserveret inden frigivelsen.

Laurence Féraud kaldes i dag kærlig for "the Dark Queen of Châteauneuf-du-Pape" og Domaine du Pégau er ikke blot en ikonisk ejendom i Châteauneuf-du-Pape, men i hele verden.