Château Palmer anses af mange for at være det eneste slot i Margaux, som reelt matcher Château Margaux. Kvaliteten har set over et halvt århundrede været en af de mest stabile i hele Bordeaux, og vinen berømmes med rette for at belønne flaskelagring uanset årgang. Især hvis denne – som her – finder sted under absolut optimale forhold.

“Château Palmer’s wines don't explode on the palate. There's no ostentation, it's about moderation", skriver Thomas Duroux i sin præsentation af Palmer og det projekt, som han er midt i. Og han opfordrer os til at vise Palmer respekt og det vil for ham sige give Palmer tid. Tid i glasset, så vi kan nå at værdsætte alle de nuancer, som myldrer frem, efterhånden som vinen opdager, at den er blevet sat fri. Og tid i kælderen, så vi også kan opleve den subtile sensualitet, som Palmer efter tålmodig modning kan begave os med.

Hvert år forsvinder de fleste flasker Palmer ud på verdensmarkedet og ud af kontrol, men der er også opståen en tradition for at holde nogle 1000 flasker tilbage, således at man kan relancere de enkelte årgange omkring deres 10 års fødselsdag. Og derudover er der yderlige flasker, som bliver holdt tilbage på slottet eller i kældrene hos deres nærmeste samarbejdspartner Mähler-Besse, således at Château Palmers såkaldte Œnothègue vedbliver med at være den katedral for moden Margaux, som det er blevet opbygget til at være lige siden afslutningen på den 2. verdenskrig.

Således er der stadig enkelte flasker tilbage fra samtlige årgange siden 1919, og det helt fantastiske er, at man i 2015 besluttede så at sige at "istandsætte" nogle af disse flasker, ofte blot et en kasse eller to, og tilbyde dem til udvalgte liebhavere. Denne flaske stammer fra dette projekt og den har således været opbevarer på Château Palmer og/eller hos Mähler-Besse frem til december 2020.

Hver enkelt flaske er smagt (testet for fejl) i 2019, hvorefter den er efterfyldt med vin fra en anden ligeledes testet og godkendt flaske. Herefter har den fået isat en ny TCA-fri prop påtrykt året for om propningen (her 2019) og en ny metalfolie, som er blevet forseglet med et sort såkaldt Prooftag med en QR-kode, som autoriserer årgangen samt tidspunktet og det sted, hvor om propningen fandt sted. Endelig er flaskerne forsynet med den moderniserede label, som blev introduceret i forbindelse med frigivelsen af 2006-årgangen.

Vinen kommer i original trækasse med påtrykt årgang.

Fra The Wine Library på Château Palmer:

The 1983-vintage is a Margaux myth. The weather, right on time. In 1983, every stage of the vines’ development was accompanied by perfect weather: warm and dry in June for the flowering, heatwave temperatures in early summer as ripening began, warm and dry again in September as the grapes reached perfect ripeness. All of which created high sugar levels – comparable to 1982 – and extremely ripe tannins.

Høstperiode: 28/09/1983 til 13/10/1983

1983-årgangen stod i starten i skyggen af de solmættede nærmest californiske 1982'ere, men mens de fleste 1982'ere for længst er oxyderede og borte lever nogle af de bedste 1983'ere videre på den klassiske vitalitet, som de blev født med. Blandt andet Palmer, som Robert Parker, alle de gange han smagte den, fastholdt, var "the finest Palmer since the great 1961."

Tasted at the Château Palmer vertical in London, this was the finest 1983 Château Palmer that I have encountered. The nose is ethereal with wonderful definition: mint-tinged red berry fruit, cedar, dried rose petals and very subtle acrid tang of a November bonfire. It is the definition and purity that is beguiling and yes, it is reminiscent of the 1961. The palate is beautifully balanced and lithe in the mouth. Like previous bottles, there is a Burgundy-like sensibility about this Palmer, sensual in the mouth with a crystalline finish that will have you reaching for the glass for another sip. Robert Parker stated that the 1983 was the best vintage following the epochal 1961 and I completely concur. This 1983 Palmer is probably at its peak now, although I have no doubt that it will continue to cruise at high altitude for many years. Neal Martin for Robert Parker - Maj 216  

Château Palmer anses af mange for at være det eneste slot i Margaux, som reelt matcher Château Margaux. Kvaliteten har set over et halvt århundrede været en af de mest stabile i hele Bordeaux, og vinen berømmes med rette for at belønne flaskelagring uanset årgang.

Siden Thomas Duroux blev hyret ind som manager og vinmager i 2006 har Palmer og dens Alter Ego endda fået et ekstra gear, og uanset årgangenes beskaffenhed er der de sidste 15 år ikke blevet slået nogen skæve på dette beundringsværdige slot i Margaux.

Det der foregår er intet mindre end mesterligt, og siden 2009-årgangen er rapporterne om, at Château Palmer har revet tæppet væk under Château Rauzan-Ségla, Château Durfort-Vivens, Château Brane-Cantenac og selveste Château Margaux begyndt at hobe sig op.

Dette sker samtidigt med, at Thomas Duroux og hans team først eksperimenterede med økologi og nu har gennemført en fuldstændig omlægning biodynamisk produktion. De første eksperimenter startede på en enkelt ha. i 2008, og da de faldt positivt ud, har man langsomt inddraget flere og flere vinmarker. I 2011 besluttede man at målet var biodynamik og siden 2014 er alle vinstokke blevet kultiveret efter biodynamiske principper hvilket udløste myndighederne formelle certificering i 2017.

Thomas Duroux har med større og større begejstring og overbevisning berettet om den langsomme omstilling og er fast overbevist om, at Château Palmer ikke havde kunne præstere på samme niveau, hvis man konservativt havde fastholdt de konventionelle metoder. Samtidig er flere ha. blevet inddraget for at skabe det Thomas Duroux kalder ”ægte biodiversitet”. Således har Château Palmer nu sit eget husdyrhold og producerer selv den nødvenlige gødning og seneste tiltag er, at der plantes ferskentræer ude blandt vinstokkene for også at tilgodese fuglene.

Læg dertil i den ene ende eksperimenter lydbølgemaskiner der udsender lyde og vibrationer som angiveligt skulle hjælpe til med en positiv udvikling af proteiner i vinstokkene og i den anden ende forstøvning med naturlige gærceller frem for tilsætning af svovl.