Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 22.950,-
Château Beychevelle
- 6 stk. 22.950,-
4.500,-
6.000,- pr. l.
6 stk.
22.950,-
3.825,- pr stk.
Spar 4.050,-
Beskrivelse
Ældre Bordeaux vine er som en slags tidsmaskiner. De er flydende historie, og når man får lov til at smage dem, bliver man transporteres tilbage i tiden, og mindes hvor man selv var henne i sit liv dengang druerne blev plukket. Hvis man overhovedet var født.
Det er et privilegium at få mulighed for og have råd til at smage rigtig gamle vine. Der er ikke mange flasker tilbage, og sandheden er, at de fleste, der er 25-30 år gamle eller ældre, ikke har klaret sig godt. Tvivlsom opbevaring, propper der ikke står distancen, og så det faktum, at hver enkelt vin også er monteret med et biologisk ur, betyder at chancerne for at få oplevelser, der rækker ud over det historisk interessante, ikke er store.
Denne Château Beychevelle 1970 er imidlertid købt på slottet kort efter frigivelsen af den historiske Bordeaux-negociant Mähler-Besse og har efterfølgende været opbevaret under optimale forhold i Mähler-Besse kælder i Libourne, og i efteråret 2019 er den blevet smagt og godkendt til deltagelse i et fremstød for ædel moden Bordeaux på restauranter i blandt andet Belgien, England og Danmark.
Dette er i sig selv ikke nogen garanti, men det er en indikation om, at vinen stadig er en nydelse. Château Beychevelle 1970 er importeret til Danmark i marts 2020.
Producent
Château Beychevelle, der også kaldes det lille Versailles i Bordeaux på grund af slottets størrelse og parken, der strækker sig smukt ned mod Garonne floden. tager sit navn efter det franske udtryk "baisse voile" eller "bacha velo" på den lokale dialekt. Det betyder at "sænke sejlene", og det var ifølge legenden dét skibene måtte gøre, når de passerede slottet ude på floden i den periode hvor ejeren hed hertugen af d'Epernon Jean-Louis Nogaret de la Valette og var admiral i den franske flåde.
Slottet havnede i 4. cru i 1855 klassifikationen, men i lange perioder har det været almindeligt kendt, at slottet underpræsterede på grund af dårligt management og manglende kapital. Det blev der lavet om på i slutningen af 1980'erne, hvor slottet blev overtaget af "Grands Millésimes de France", der er et joint venture mellem en pensionskasse under den franske bank Societé Generale og den japanske Suntory Group.
Det betød, efter en lidt tøvende start, at der blev skud penge i projektet - mange penge - og Philippe Blanc, der både er direktør og vinmager, har de seneste 20 år stået i spidsen for et af de mest omfattende renoverings og revitaliserings projekter i hele Bordeaux. Faktisk skal vi helt frem til 2016 før de sidste detaljer i den nye glasindkapslede kælder kom på plads.
Philippe Blanc er siden 2012 høsten blevet assisteret af Romain Ducolomb, som han hentede på Chateau Clinet i Pomerol, og sammen udforsker de i disse år mulighederne i den nye ”state of the art” kælder.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Saint-Julien ligger mellem Pauillac og Margaux på Gironde flodens venstrebred. Appellationen dækker ca 900 ha og jordbunden er rig på grus og sten samt sand og ler. Dræneringen er god, og Cabernet Sauvignon druen trives her både pga den gode vandafledning og akkumulatioen af varme i gruset. Den anden mest plantede drue er Merlot efterfulgt af Cabernet Franc, og Petit Verdot, og også de to traditionelle sorter Malbec og Carmenere er tilladt. Hvidvin er ikke tilladt under navnet St. Julien. Appellationen fik ingen slotte klassificeret som Premier Grand Cru Classé i 1855, men nogle af Bordeaux bedste Deuxieme Cru slotte findes her, bl.a. Leoville-Las-Cases og Ducru-Beaucaillou. Vinene betegnes som havende Margaux's elegance i kombination med Pauillac's kraft og styrke. De bedste er længelevende og som regel fadlagrede.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter