Fleur de Passion er mesterværket fra Jacques og Nadia Diebolt og deres to børn Isabelle og Arnaud, som i disse år forbereder sig på at videreføre deres forældres livsværk, og denne smagekasse med Fleur de Passion i årgangene 1997, 98 og 99 samt 2002, 04 og 05 er intet mindre end en magtdemonstration af, hvor vidunderlig umiddelbar og holdbar denne vin er. Vi er oppe på den helt store klinge, og næppe nogen andre på hele Côte des Blancs, der kan være med her. Med andre ord en ikonisk "must try”-vertikal for alle passionerede Champagne-elskere.
Det er et imponerende sæt, og giver man sig tid og råd til at lade alle 6 propper springe samme aften, venter Champagne-oplevelser for livet! "Crazy Behavior" ville nogle måske anføre, men hvis man er 6 og kan nøjes med nogle fustager pivfriske østers, et par citroner og godt brød til, bliver forestillingen næppe dyrere end en aften på gourmetrestaurant.
Druerne kommer alle årene fra 7-8 særdeles kalkrige parceller omkring Les Buzons i Grand Cru-kommunen Cramant og udbyttet fra de mellem 40 og 60 år gamle vinstokke er notorisk lavt.
Vinene er alle fadgæret og gennemgår ingen malolaktiske gæring ligesom filtrering eller klaring heller ikke er en del af agendaen. Den modner flere måneder på brugte Bourgogne fade inden den endelige cuvée sammenstikkes og fyldes på flasker. Herefter følger den fornyede gæring og 90-96 måneder sammen med gærresterne inden degorgeringen og tilsætningen af dosage på bare 5-6 g/l.
Forvent stor struktur med høj koncentration og markeret syre fra start til slut i alle vinene. Typisk Chardonnay frugt med citrus og æble samt underliggende krydderi og aromaer fra de mange måneder sur Lie i flasken samt den distinkte kalkede tone og tydelige mineralitet, som måske er essensen af Fleur de Passion.
Den svenske Champagne ekspert Richard Juhlins er en stor fan af vinene fra Diebolt-Vallois, og han noterer kærligt i sin introduktion til huset, at ”Jacques Diebolt och hans familj är några av de trevligaste människor jag mött i Champagne. Att de producerar Chardonnayviner i absolut världsklass gör ju inte direkt saken sämre.”
Kassen med Champagne Fleur de Passion Brut Vertikal 1997-2005 indeholder 6 flasker. 1997, 98 og 99 samt 2002, 2004 og 2005. 1 flaske fra hver årgang.