Denne smukke Chambolle-Musigny er en nyhed fra Drouhin-Laroze, og ved vi allerede nu næsten en enlig svale. Philippe Drouhin fik i 2020 mulighed for at købe druerne fra en af de 3 vinbønder som kultiverer sin del af de bare 0,92 ha. med vinstokke på Premier Cru marken Les Lavrottes, mens de forhandlede om at Drouhin-Laroze også skulle jorden. Men da prispunktet var smerteligt, gik så meget kludder i forhandlingerne, at Philippe Drouhin også måtte købe druerne i 2021 og siden valgte bonden at takke ja til et højere bud. Så 2 fade i 2020 og 2 fade i 2021 begge gange vekslet til godt 500 magnumflasker, var hvad det nåede at blive til og snart er Les Lavrottes igen en specialitet fra Domaine Olivier Bernstein, Domaine Gilbert et Christine Felettig og Domaine Boursot.
Dette er således en vin, som skulle have været en tilføjelse til Domaine Drouhin-Larozes portofølge, men da ejerskabet aldrig kom på plads, er det reelt en vin på visit i negociant forretningen Maison La Rose de Drouhin. En kendsgerning som etiketterne afslører familien ikke helt har forsonet sig med.
Der er tale om frugt fra ekstremt gamle vinstokke (mange over 100 år) som står helt oppe ved Rue de Moray og den lille stenmur nedenfor Bonnes-Mares og frugten har angiveligt tidligere været solgt til Domaine Leroy og endnu tidligere til Laboure-Roi. Herfra er druerne ovenpå den generøse og varme sommer plukket allerede i de sidste dage i august, hvilket i følge Philippe Drouhin er endnu tidligere end i 2018 og "vistnok er tidligere end nogensinde før".
I kælderen er det Philippe Drouhin’ s børn, sønnen Nicolas og datteren Charlotte, som nu og uden det store drama får lov til at sætte væsentlige fingeraftryk på druernes forvandling til vin. Således er next generation stærkt optaget af den forandrede balance, som anvendelsen af hele drueklaser tilfører vinene, men her er de gået klassisk til værks. Det vil sige at alle stilke er fjernet hvorefter en del af druerne er knust forud forgæringen uden fremmede gærstammer i en lille ståltank. Herefter 16 måneders modning i fade fra Allier og Nivemais (40% nye) i 16 måneder, som har været normen for Premier Cru vinene de senere år. Philippe, Charlotte og Nicolas har således kunnet sammenstikke og tappe vinen uden klaring, filtrering eller stress først på sommeren i 2022.
"The growing season began and finished early as it was hot and very dry. There really wasn't much disease pressure though we did have a moderately high incidence of sunburned fruit. We picked from the 26th of August until the 2nd of September and yields were a reasonable 35 hl/ha with potential alcohols that ranged from 12.5 to 14%. I used on average 25% whole clusters though it varied from wine to wine as some had none and a few had 50% and the Très Girard had 100%. As to the style of the 2020s, they're clearly the product of a hot vintage yet they don't drink like it because they're so incredibly vibrant and fresh. There is excellent richness and their refreshing characters just make you feel like drinking them. For me, they're fresher and the alcohols are better balanced than their 2019 counterparts." Nicolas Drouhin - Januar 2022