Christophe Perrot-Minot har 0,6 ha. på den fremragende Combe d'Orveau, der ligger oppe bag Clos de Vougeot og klos op ad Les Musigny. Christophe har i adskillige år produceret en almindelig 1. Cru og så i de bedre år denne Cuvée Ultra, der kommer fra de ældste omkring 70 år gamle vinstokke, der står helt nede ved den lille markvej, der adskiller Combe d'Orveau og Musigny. Men denne praksis var åbenbart for forvirrende for forbrugerne og er derfor blevet droppet.
Dette har således siden 2013-årgangen været Perrot-Minot’s eneste vin fra denne 1. Cru hvis prestige nu markeres ved, at markens navn Combe d'Orveau fuldstændig har overtaget etiketten i front mens informationerne om, at dette er den hidtidige Cuvée Ultra, og at vi rent faktisk befinder os i Chambolle-Musigny er rykket om bag på flasken. Trods de 0,6 ha. bliver det bare til 4-5 fade om året i det druerne fra de knap så gamle vinstokke nu ender i Chambolle-Musigny Orveaux des Bussières, som erstatter den hidtidige Chambolle-Musigny Vieilles Vignes.
De afstilke druer og de hele drueklaser (60%) har indledningsvis gennemgået en såkaldt kold maceration ved 14 grader i rustfrit stål i en uges tid. Herefter blev temperaturen hævet hvorefter den egentlige gæring uden fremmede gærstammer fik lov til at gå i gang. Efter gæringen har vinen fået lov at sætte sig i nogle døgn inden den blev fyldt på nye fade fra Francois Fréres og brugte fade, som Christophe er begyndt at købe fra Domaine de la Romanée Conti. Vinen er modnet i 16 måneder uden omstikninger og med kun få omrøringer inden aftapningen, der som sædvanlig fandt sted uden klaring eller filtrering.
Christophe Perrot-Minot kommenterede sine vine fra 2018, da vor tids største Bourgogne ekspert Allen Meadow var forbi for at smage i januar 2020. Han sagde blandt andet: "Hvis du kunne finde ud af at bevare friskheden, var det muligt at producere rigtig gode vine i 2018. Det lyder let, men i virkeligheden krævede det, at man respekterede en række detaljer. Det vigtigste valg var måske at finde den rigtige dato for høsten, fordi frugten skulle være moden, men ikke for moden. Jeg plukkede fra den 5. september, da druerne på de første parceller var perfekt modne, og så dirigerede jeg mine plukketeams rundt på de andre vinmarker i dagene derefter og her var det vigtigt at prioritere de parceller hvor vinstokkene var stressede på grund af tørke og hvor frugten var i færd med at blive kogt, men de parceller hvor der stadig var lidt fugt til rødderne fik lov til at vente. Jeg traf det økonomisk vanskelige valg at de klassificere al den frugt, vi ikke nåede at plukke omkring det optimale tidspunkt til min generiske Bourgogne. Alkoholerne ramte efter vinificeringen, hvor man altid mister et par tiendedele, et niveau der svinger mellem 13,1 og 13,5%. Jeg brugte mellem 50 og 60% hele drueklaser, som hjælper med til at bevare friskheden, selvom brugen af dem undertiden også sænker syreindholdet. Og da syreindholdet i en så varm årgang som 2018 allerede var på den lave side, valgte jeg at forsure et par af vinene, men på et så lavt niveau, at det dybest set er umærkeligt. Det sidste aspekt var rent held i den forstand, at vinene er blevet gradvis friskere efterhånden, som de har fået lov til at udvikle sig i fadene. For mig er 2018 en meget god, men ikke en stor årgang, selvom nogle af vinene i al beskedenhed virkelig er fremragende".
Vinen er tappet med kvalitetspropper og hver enkelt flaske forsynes til sidst med en "logstrip", der gør det muligt at indhente oplysninger om hver enkelt flaskes videre færd på internettet. (http://www.prooftag.com/)
