Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 25.474,50
Chambolle-Musigny La Combe d'Orveau 1. Cru Ultra
- 6 stk. 25.474,50
4.995,-
6.660,- pr. l.
6 stk.
25.474,50
4.245,75 pr stk.
Spar 4.495,50
Anbefalinger
Allen Meadows - Burghound
91-94 Sweet spot Outstanding
Allen Meadow - Januar 2012
Robert Parker - The Wine Advocate
92-95
Antonio Galloni - December 2011
Beskrivelse
Christophe Perrot-Minot har 0,6 ha. på den fremragende Combe d'Orveau, der ligger oppe bag Clos de Vougeot og klos op ad Les Musigny. Christophe har i adskillige år produceret en almindelig 1. Cru og så i de bedre år denne Cuvée Ultra, der kommer fra de ældste omkring 70 år gamle vinstokke, der står helt nede ved markvejen. Der adskiller Combe d'Orveau og Musigny. Men denne praksis var åbenbart for forvirrende for forbrugerne og er derfor blevet droppet. Dette er således den næstsidste årgang hvor Christophe producerede 2 vine på Combe d'Orveau og trods de 0,6 ha. blev det kun til 2 fade.
Druerne er naturligvis håndhøstede, med en sortering både oppe i vinmarken og endnu en nede foran kælderen på trods af, at frost og andre katastrofer allerede havde taget deres og da sorteringsarbejdet var færdigt stod Christophe Perrot-Minot med karrierens mindste høst, men kvaliteten var exceptionel.
Omkring 60% af stilkene blev fjernet hvorefter klaserne/druerne/mosten gennemgik en såkaldt kold maceration ved 14 grader i rustfrit stål i en uges tid inden temperaturen blev hævet hvorefter den egentlige gæring gik i gang uden chaptalisering. Efter gæringen og presningen fik vinen lov til at sætte sig i en uges tid inden den blev fyldt på et nyt og et brugt fad fra Allier leveret af Remond i Ladoix-Serrigny, hvor den modnede i 16 måneder uden omstikninger og med kun få omrøringer frem mod aftapningen, der fandt sted uden klaring eller filtrering.
Kort før aftapningen sker der en omrøring i fadene, således at vinen så at sige fedtes ind i sit eget bundfald inden den tappes med kvalitetspropper uden klaring eller filtrering. Endelig forsynes hver enkelt flaske med en "logstrip" i forbindelse med etiketteringen hvilket gør det muligt at indhente oplysninger om hver enkelt flaskes videre færd på internettet. (http://www.prooftag.com/)
Producent
Dette domaine kom til verden da Marie-France Merme i 1963 giftede sig med Henri Perrot-Minot. Henri arbejde i begyndelsen sammen med sin svigerfar om driften, og da svigerfaderen døde besluttede han at bygge videre på de traditioner funderet på kvalitet og innovation, som allerede regerede på stedet, men nu under navnet Henri Perrot-Minot.
Det er imidlertid først efter 1993 da familiens søn Christophe Perrot-Minot vendte hjem til gården efter 7 års læretid som vinmægler, at tingene for alvor tog fart.
Christophe begyndte at udvide portofølgen først med druer fra små lejede parceller i Chambertin og siden med en række fine parceller i Côtes de Nuits. Siden lykkedes det for Christophe Perrot-Minot at erhverve Domaine Pernin Rossin i Vosne-Romanée, da dette blev sat til salg.
Domænet ejer i dag således hele 18 ha. rundt omkring i Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis, Chambolly-Musigny, Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges og producerer hvert år mindst 25 forskellige vine.
For Christophe er vinstokkenes alder blevet det helt centrale omdrejningspunkt, og tilplantninger med nye vinstokke er næsten ikke eksisterende. Derfor lanceres de allerfleste vine som Vieilles Vignes eller Vieilles Vignes - Cuvée Ultra såfremt vinstokkene er særligt gamle.
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Chambolle-Musigny er en lille kommune appellation på Cote de Nuits i den nordlige del af Cote d'Or på ca 150 ha. Navnet er en kombination af bynavnet Chambolle og marknavnet Musigny, der referer til en af kommunens bedste marker. Appellationen ligger mellem Morey-St-Denis og Vougeot og indenfor kommunegrænsen findes 2 Grand Cru marker og 24 Premier Cru marker, alle placeret midt på Cote d'Or skråningen. Pinot Noir er stort set eneste dyrkede druesort med en enkelt undtagelse i form af Chardonnay plantet i begrænset omfang i Le Musigny marken. Vinene er kendt for at være blandt de fineste af de røde Bourgogne vine og sidestilles kvalitetsmæssigt ofte med Vosne-Romanee og Gevrey-Chambertin omend udtrykket sædvanligvis er mere elegant og parfumeret end de to andre.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter