Clos de Bèze er den ældste og mest prestigefyldte af de 9 Grand Cru marker, der deles om navnet Chambertin. Munkene fra klosteret i Bèzes fik vingården foræret tilbage i år 630 og dyrkede vin på stedet frem til 1219, hvorefter de romersk katolske præster ved Diocèse de Langres tog over og fortsatte indtil deres besiddelser blev konfiskeret under den franske revolution. I dag er de 15 ha. på Clos de Bèze fordelt mellem 14 forskellige producenter hvoraf Domaine Drouhin-Laroze med 1,5 ha. tilplantet højt oppe på marken i 1949 er den ene.
I 2018 er der tale om den tidligste høst på Domaine Drouhin-Larozes parceller Chambertin skråningerne nogen sinde. Allerede en uge inde i september var det meste høstet, og der var tale om generøse mængder, som ankom i et så hurtigt tempo, at det blev nødvendigt at leje en kølecontainer for at druerne ikke skulle få det for varmt mens de ventede på at det blev deres tur.
I kælderen er det Philippe Drouhin’ s børn, sønnen Nicolas og datteren Charlotte, som nu og uden det store drama får lov til at sætte væsentlige fingeraftryk på druernes forvandling til vin. Således er next generation stærkt optaget af den forandrede balance anvendelsen af hele drueklaser tilfører vinene, og i 2018 er der brugt 30% hele drueklaser i denne Clos de Bèze, samtidig med at tiden i fadene fra Allier og Nivemais er fastholdt på de 16 måneder, som man skruede ned til i 2015. Philippe, Charlotte og Nicolas har således kunnet sammenstikke og tappe vinen uden klaring, filtrering eller stress først på sommeren i 2020.
En imponerende vin med masser af blomstrende moden frugt i form af skovjordbær, kirsebær brombær og vilde violer, der allerede er vad at løsrive sig fra den markante fadopdækning. Fuld af fascinerende detaljer og nuancer, som det bare er en fornøjelse at inhalere. Derpå nærmest intens, aromatisk og raffineret i munden. Krydret, struktureret, fokuseret og derpå nærmest eksplosiv i den mineralske finale hvor den fint integrerede garvesyre og relativt høje frugtsyre bidrager smukt til vitaliteten. Imponerende!
Stor rød Bourgogne fortjener ægte vildt. Her drømmer vi os tilbage til Paul Bocuse dengang han selv regerede i eget køkken serverede en kongelig hare for Senator Couteaux og senere i sin opskrift dikterede, at dyret ”skulle være af hankøn, have rød pels og dræbes i bjergene uden at miste én eneste dråbe blod på det tidspunkt hvor den ikke længere var killing, men dog heller ikke helt udvokset”.