Udtrykket Pomme Prisonniere, som blev opfundet af Christian Drouin tilbage i 1981, er blevet så nært knyttet til de æbler, der på forunderlig vis bliver fængslet i en flaske, at mange tror at Pomme Prisonniere er den officielle betegnelse for denne særlige specialitet fra Normandiet. Men det er ikke tilfældet. Der er blot tale om en fængende benævnelse for denne fascinerende variant af Calvados, og hvis man vil vide hvad der også er i flasken, må man sætte sig ind i hvor æblerne er høstet, og hvem der har forvandlet dem til ædel Eau-de-Vie.

Lys halmfarvet Calvados med en gylden glød og stor aromatisk intensitet. Herlig duft af friske æbler selvfølgelig, men også pære, mynte og geranium. Mild nærmest afdæmpet i sit angreb, fyldig og en anelse sødere i sin profil qua sukkeret fra og den lange maceration med det fængslede æble, men naturligvis stadig med et subtilt niv fra alkoholen, der her er skåret ned til 40%.

Og æblet, hvordan var det så lige det kom ned i karaflen? Det korte svar er: Meget forsigtigt!

Christian Drouin havde været i gang i 20 år inden han fandt sammen med Didier Alleaume, der havde en frugtplantage i nærheden af ​​Honfleur, ikke langt fra Drouins destilleri. Didier havde i årevis monteret flasker på sine pærer og efter høsten hældt Calvados i flaskerne, som var blevet en yndet bryllupsgave på egnen. Pæren skulle være fra det år bruden havde mødt sin gom, og så længe brudeparret sørgede for at flasken blev efterfyldt med god Calvados så pæren var helt dækket ville ægteskabet være lykkeligt.

Christian Drouin overtalte Didier Alleaume til også at eksperimentere med æbler. Og efter at have testet 28 forskellige sorter, fandt de et par der ikke aborterede alt for meget i flaskerne. Det hele handler om timing. Det voksende æble-embryo skal trækkes op gennem halsen på karaflen på det rigtige tidspunkt.

Det betyder, at Didier Alleaume og hans team skal arbejde i alle vågne timer de få dage i maj hvor man kan se hvilke æble-embryo, der bliver til noget. Karaflerne vender i starten på hovedet og er fastgjort til en gren over det lille æble-embryo så det kan vokse opad. Siden fastgøres karaflerne til den samme kvist som bærer æblet, og når sommersolen i slutningen af august har gjort sit, skæres æblerne og karaflerne forsigtigt fri.

50-60% af æblerne er velformede nok til at tage karaflen til det næste step som handler om rengøring hvorefter de transporteres til Drouins destilleri og fyldes med husets unge 3-årige Calvados Pays d'Auge. Herefter følger 12 måneders modning og aromaudvikling, hvorefter Calvados Pomme Prisonniere Pays d'Auge er klar til salg.

Marquis De Saint-Loup er et af de 5 brands, som Christian Drouin Calvados bruger til at markedsføre sine berømte æblebrændevine og samtidig også navnet på en af de centrale personer i Marcel Proust monumentale roman "På sporet af den tabte tid", som kun få har formået at læse til ende.

Der er blevet fremstillet Calvados i mere end 400 år, men familien Drouin her kun været med siden 1960. Dengang købte bedste faderen til den nuværende leder af firmaet et landsted i Normandiet, og da der fulgte en større æbleplantage med i handelen, sørgede bedste faderen for at æblerne blev høstet. Det efterfølgende salg dækkede imidlertid ikke engang omkostningerne til høsten, og derfor begyndte bedste faderen at lede efter alternativer.

Løsningen kom i form af en herre ved navn Pierre Pivet. Han havde et mobilt destilleri og ernærede sig ved at køre rundt til de forskellige gårde, hvor han brænde cider til calvados. Pierre Pivet blev bedste ven med bedstefaren, og det lille destilleri fik permanent ophold på gården i Coudray-Rabut, og i en årrække blev Pierre Pivet hængende og producerede Calvados af ensartet og høj kvalitet.

Christian Drouin senior havde imidlertid for travlt med sine forretninger i Paris til at etablere et salgs- og distributionsnet. Derfor forblev det meste af æblebrændevinen på gården, og vi skal helt frem til 1991 før hans søn etablerede Calvados huset Christian Drouin. På det tidspunkt bugnede lageret af en guldgruppe af Calvados fra 20 forskellige årgange, som aldrig var blevet blandet sammen, og Christian satte sig som mål, at løfte familiens Calvados ind på de bedste Michelin restauranter i Frankrig, hvor de skulle stå side om side med de fineste flakoner med Cognac og Armagnac.

Christian købte yderligere en ejendom i nærheden hvorfra produktionen kunne skaleres, og gik derudover i partnerskab med ejerne af 5 nærliggende æbleplantager, således at arealet nu strakte sig over mere end 50 ha. Christian fik tidligt succes, og da han for få år siden gav stafetten videre til sin søn Guillaume Drouin fulgte næsten 600 medaljer og hædersbevisninger med i generationsskiftet. Flere end alle de andre Calvados producenter har vundet til sammen!