Dette er den 18. udgave af La Spinetta ’s ikoniske Barolo, der lige siden de første flasker af årgang 2000 ramte markedet i 2004 har været et referencepunkt for vinelskere på hele planeten, og for de andre producenter i Barolo-distriktet, fordi Giorgio Rivetti med få greb beviste hvor meget det seriøse arbejde i vinmarken betyder. Således havde de 8 ha., som Campè er en del af, ikke været regnet for noget særligt, og de fleste af lodsejerne solgte det meste af frugten til den højestbydende. Men så holdt Giorgio Rivetti sit indtog, og ved at reducere høsten med op til 75% og ved at give vinstokkene en kold tyrker med hensyn til pesticider og herbicider kom forvandlingen.
Campè er ikke en af de officielle cru-marker i Barolo, men er derimod et fantasinavn, som Rivetti-brødrene har givet til vinen. Druerne kommer fra 55-60 år gamle vinstokke, der står stejlt og tæt på (Vürsù) cru-marken Garretti nedenfor landsbyen Grinzane Cavour i det nordøstlige hjørne af Barolo-distriktet.
Druerne høstes manuel, og udbyttet er forsat relativt lavt selvom vinstokkenes udpinte fortid snart ligger 20 år tilbage. Der sorteres såvel i vinmarken som i vineriet hvor alle stilke fjernes inden druerne gærer til vin uden knusning og uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. Vinen modner 22 måneder i 20% nye og 80% én gang brugte franske fade og sammenstikkes efterfølgende tilbage i det rustfri miljø og først efter at vinen har fået lov til at sætte i 9 måneder tappes den på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.
I glasset er der år efter år tale om en imponerende og smukt afbalanceret vin med lag på lag af overdådig moden frugt, parfumerede tørrede duftroser, garvet læder, lakrids og mørk chokolade. Den behøver tid (de første 4-5 år efter frigivelsen lang tid!) i glasset, så frugten kan få fat i Nebbiolo-druens markante syre, men derpå eksploderer oplevelsen i intens og aromatisk dekadence. En fabelagtig Barolo, som trods alle sine muskler hele tiden formår at holde elegancen i fokus og fadet høfligt akkompagnerende som en virtuos 2. violin.
Ved at tilbageholde en del af produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) har La Spinetta, som en af de foreløbig få Barbaresco producenter bevæget sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne. La Spinetta er således spurtet fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og troner nu som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vine.
“I was deeply impressed with the 2018 Barolos I tasted from La Spinetta, largely because Giorgio Rivetti's vineyard in Grinzane Cavour is not located in an especially privileged spot in vintages like 2018. The memories of what this area looked like in 2014 are still clear in my mind. Given all that, the 2018s are terrific. Naturally, the wines are on the lighter side relative to most years, but they are also very nicely balanced. As always, the wines show a fair amount of new French oak. It's a style that works here.” Antonio Galloni - Februar 2022