Da der angiveligt ikke kommer nogen Barbaresco Asili med den røde riserva label i 2017 er dette den sidste årgang af denne legendariske vin produceret mens Bruno Giacosa stadig var i blandt os. ”Il Maestro” var godt nok efter hjerneblødningen i 2006 en skygge af sig selv, men et eller andet sted har han givet haft en finger med i spillet mens hans mangeårige ven, vinmager og protegé Dante Scaglione forvandlede den vidunderlige frugt fra 2016 høsten til vin.
Allerede inden proptrækkeren skruer sig ned gennem den imponerende lange prop er forventningerne højstemte, og når først vinen kommer i glasset venter intet mindre end en monumental gåsehudsfremkaldende oplevelse for livet. Ikke lige med det samme, men lige så langsomt efterhånden, som vinen får lidt luft og finder ud af, at det allerede er nu. Så begynder den at spille på flere og flere instrumenter, og alene det er så smuk en oplevelse, at enhver tanke om dekantering ville tangere karaktermord!
Bruno Giacosa producerede sin første Asili på købt frugt tilbage i 1967, men herefter skal vi frem til 1990 efter hans køb af knap 3 ha. oppe på skråningen, før vi ser vinen for 2. gang. Og herefter en den kun produceret i 1996, 2000, 2004, 2007, 2011, 2014 og så nu i 2016. Dette er således kun 7. gang på knap 30 år, at Bruno Giacosa og hans team har vurderet, at nogle af fadene havde det helt særlige potentiale, som berettiger til en lidt længere modning, aftapning med den markante røde label på flaskerne og nå ja, et helt andet prisskilt.
Der er tale om manuel høst af frugt fra omkring 30 år gamle vinstokke som efter en omhyggelig soignering, afstilkes og forvandles til vin i rustfrit stål. Vin forbliver i tanken indtil den malolaktiske gæring er vel overstået og herefter følger 18-24 måneder i franske overvejende brugte fade i forskellige størrelser frem mod aftapningen på flaske.
En dramatisk, intens og tæt vin som efter en lidt (læs meget) tøvende start bare bliver ved med at komme rullende med masser af mørke rød frugt, tjære, rose, viol og lakrids, som næsten (men kun næsten) parerer det massive, men vidunderligt nok også silkeagtige angreb fra tanninerne. Forunderligt at sidde med en vin som egentlig er totalt lukket og aldrig burde have været åbnet, og så alligevel blive ramt af lykke. Det er kun de allerstørste vine, som formår dette. Denne Barbaresco Riserva Asili er en af dem.
