Har du set tilbuddet? Tag 4 Bag-in-box rosévin og få den populære rem med i købet (værdi 95,-) – se tilbuddet HER.
Denne rosévin er den 3. i Løgismoses serie af Bag-in-Box vine, og igen er det troldmanden Michel Gassier fra Costières de Nîmes i Sydfrankrig, der har hjulpet os med at sammenstikke vinen. Det borger for velsmagen og ikke mindst for en ensartet høj kvalitet som vi meget gerne lægger navn til.
Vinen kommer som en "Vin de France" hvilket betyder, at Michel Gassier i princippet har frie hænder bare frugten er fransk, men da han er dybt forankret i sin hjemegn i grænselandet mellem Rhône og Languedoc er vinen det også. Vinen er derfor domineret af de traditionelle sydfranske druer Grenache, Carignan og Syrah og da vinstokkene står solidt plantet i en franske Camargue kommer vinen med en profil og et krydderi, som ikke er helt ulig det vi kan opleve i de lyserøde vine fra Provence.
En smuk rosé i en elegant sart rosa nuance som vidner om, at vinen bare har fået lov til at gære samen med kerner og skaller i få timer. Diskret blomstrende og med noter af friske jordbær, hindbær og ribs såvel i næsen som munden. Let krydret, læskende og stringent.
En vin til de lune sommeraftener på terrassen mens vi venter på grillen, eller når der skal skåles mens familien er på skov eller strandtur. Den klarer nemt de fleste serveringer med grøntsager, fisk og skaldyr og på en sommerdag er den næsten at foretrække frem for rødvin hvis der serveres kylling og svin.
Læs historien bag Løgismose Bag-in-box-vine.
(Bemærk at nærværende beskrivelse er funderet på vin tappet i foråret 2018. Da vinen kommer uden årgang og da Michel Gassier sammenstikker vinen flere gange årligt med henblik på at opnå den største velsmag vil drueblanding og alkoholindhold variere en lille smule fra aftapning til aftapning.)
Dette produkt må ikke benyttes til videresalg.