Fermentering: lav din egen surkål

 

Surkål er egentlig et andet ord for fermenteret – eller gæret – kål.  Det er en ældgammel konserveringsmetode og består ganske enkelt af fintsnittet kål, som konserveres ved, at der opstår en mælkesyregæring, som ændrer kålens smag og konsistens og konserverer den.

Fordi kålens struktur nedbrydes, kan kroppen bedre fordøje den.Det er nemt at lave sin egen surkål, og den syrlige kål smager fantastisk som til- behør til stort set alle retter med kød. Surkål er blandt andet yderst populær til svinekød i Tyskland og kan også bruges i det asiatiske køkken til hvid fisk eller and. Prøv dig frem. Grundopskriften her er udelukkende med kål, men det er kun fantasien, som sætter grænserne for, hvad du kan tilsætte. Gulerødder, jordskokker, rødbeder og andre rodfrugter kan anbefales. Prøv også at tilsætte smag fra tørrede krydderier. 

 

Ingredienser 

  • 1 kg fintsnittet kål
  • 20 g fint salt 
  • 3 patentglas 

 

Fermenteret surkål

­

Sådan gør du

STEP 1: Skyl kålen i koldt vand og snit den i fine strimler som vist på billedet

Opskrift på surkål: step 1

STEP 2: Tilsæt salt og massér det godt ind i kålen

Opskrift på surkål: step 2

STEP 3: Fyld blandingen i en  vakuum-pose og vakuumér posen.  Alternativt kan du fylde blandingen i en lufttæt beholder, bøtte eller pose og lukke den godt til. Salten vil nu trække væsken ud af kålen og starte en naturlig fermentering. Den væske som dannes skal under processen dække kålen

Opskrift på surkål: step 3

STEP 4: Opbevar kålen ved stuetemperatur (21 °C) under fermen-teringen og lad den stå  og trække i 3-4 uger. 

Opskrift på surkål: step 4

STEP 5: Dræn den værste væske væk – så er sur-kålen færdig!

Opskrift på surkål: step 5