• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

THILDES SANGRIA


Når jeg på ferier sydpå ser de iskolde kander fyldt med appelsinskiver, får jeg instinktivt lyst til at slå mig ned under den nærmeste parasol og fluks bestille en. Jeg besinder mig som regel, klog af skade, efter utallige gange at ende med skuffelse, når det søde fludium rammer tungen, og et halvt glas er mere end nok. Hvorfor så servere en hel kande?

Sangria kan være noget andet og bedre, og grundtanken er god. Læskende iskold rødvin forenet med appelsintoner og et diskret krydret strejf, som man bare kan blive ved med at drikke. For det kan lade sig gøre, skal den være frisk og ikke sodavands-sød. Og så kan jeg særligt godt li’ versionen med cava, som giver et let boblende løft.

INGREDIENSER

2 fl spansk rødvin 1 fl cava
2 dl portvin
1 dl brandy
1,5 dl appelsinsaft
Saften af en halv citron
1 hel appelsin og evt 1 citron
Isterninger

SÅDAN GØR DU

Hæld alle ingredienser på nær cava op i en kande med isterninger og rør godt rundt. Tilsæt cavaen forsigtigt og rør let rundt så den blandes rundt uden at boblerne røres for meget ud. Læg skiver fra en appelsin og evt citron ned i kanden. Servér med det samme.