Fakta
- 1 stk. 420,75
Pays Basque Gin au Citron Vert 50cl 44%
- 1 stk. 420,75
495,-
990,- pr. l.
1 stk.
420,75
Spar 74,25
Beskrivelse
Selvom det næsten er umuligt ikke at blive smidt af i svinget, prøver vi at følge med på det galopperende marked for Gin og Tonic, og da vi engang i januar 2020 sad og legede med den helt nye Pays Basque Gin au Citron Vert fra Domaine Brana, nærmest snublede vi ned i en vidunderlig version af denne klassiske drink.
Det skete, da vi lod den møde Slow-food entusiasternes foretrukne Tonic fra Lurisia. Det viste sig at være et match made in heaven og et wake-up call til alle, der glemmer, at livet er alt for kort til at nøjes med glas og isterninger, der overhældes med tilfældige Gin og Tonics.
Det er Martine Brana, der for nogle år siden har taget over efter sin far og nu residerer i et nyopført topmoderne destilleri lige uden for Saint-Jean-Pied-de-Port i Baskerlandet. Også hun har selvfølgelig mærket at der var gået ild i efterspørgslen efter Gin og sideløbende med produktionen af familiens fremragende gnistrende rene Eau de Vie de Fruits har hun nu kreeret en Gin funderet på det pikante Piment d'Espelette og så denne, der er ud over enebær er destilleret sammen med håndskrællede grønne økologiske citroner fra Korsika.
Der destilleres i familiens ældste 400-liters kobberkedel, der er flyttet med ind i de nye bygninger, og efterfølgende får destillatet lov til at udvikle sin aromatiske kompleksitet i op til 6 måneder i små rustfri ståltanke inden den vandes ned til 44% op tappes på flaske.
Resultatet er en herlig intens aromatisk og frem for alt frisk Gin hvor noterne af citrus og enebær synes uhyggeligt velafstemte, og vi befinder os på et niveau, hvor man bestemt ikke rutinemæssigt behøver række ud efter en tonic. Men skal det være anbefaler vi Acqua Tonica di Lurisia, der er funderet på den særlige chinotto citrus fra Savona i Ligurien blandet med kildevand fra Piemonte.
Recept:
- 1 del Gin Pays Basque au Citron Vert – Domaine Brana
- 3 dele Acqua Tonica di Chinotto – Lurisia
- Is, økologisk lime, evt. lidt citronmelisse
Sådan gør du:
Fyld et glas med is og køl glasset ned ved at røre længe med en cocktailske. Hæld smeltevandet fra og tilsæt Gin. Rør igen. Længe. Så de subtile noter af enebær og moden citrus for alvor frigives. Overhæld med Tonic og vrid et lille stykke lime hen over glasset inden det placeres på toppen. Garner med citronmelisse og rør en enkelt gang.
Producent
Familien Brane har beskæftiget sig med vin og vinhandel i Baskerlandet siden 1897, men det var først i 1974 da Etienne Brana sammen med sin kone Adrienne besluttede at udvide forretningsområdet at den virksomhed, som vi kender i dag begyndte at tage form.
Det skete da familien installerede deres første kobber-destillationsapparat med henblik på at formidle de vidunderlige aromaer fra familiens lille plantage med William pærer i destilleret form. Det tålmodige og perfektionistiske arbejde ved kobberkedlerne vakte hurtigt opmærksomhed og Etienne Brana skabte sig et ry som den producent i Baskerlandet, der ubetinget skabte områdets fineste og mest aromatiske Eau De Vie.
Succesen førte til, at familien også plantede blommer, hindbær og druer i bakkerne omkring Saint-Jean-Pied-de-Port, og i dag er det der i mange år blot var en lille négociant virksomhed forvandlet til et Domaine, der fra i alt 35 ha. ud over Eau De Vie også producerer fine likører og et bredt udvalg af vine i den herhjemme næsten ukendte appellation Irouléguy.
I dag er det Etienne Brana ’s datter Martine, som med passioneret lidenskab og imponerende knowhow sørger for, at familiens forskellige Eau De Vie fortsat er af enestående kvalitet, mens det er hendes bror Jean, der tager sig af vinproduktionen og kæmper en brav kamp for at gøre vinene fra Irouléguy kendte udenfor Baskerlandet.
Oprindelse
Region
Sud-Ouest dækker over et stort landområde med spredte appellationer i Frankrigs sydvestlige hjørne. Af transportmæssige årsager er mange af områderne placeret omkring floder, der gjorde det nemmere at fragte vin før i tiden. De mest vestlige områder er stærkt påvirket af Atalanterhavet, mens områderne længere fra kysten har mere udpræget fastlandsklima. Blandt de mest profilerede områder i Sud-Oust kan nævnes Madiran og Cahors, der står for kraftige rødvine på Malbec og Tannat og Jurancon, kendt for søde vine på Petit Manseng og Gros Manseng. Nærheden til Bordeaux giver endvidere genlyd i en række druesorter, der bruges særligt i Bergerac såsom Sauvignon Blanc, Semillon, Cabernet Sauvignon og Merlot.Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter