VINE TIL NYTÅRSMENUEN

Nyd årets sidste aften med den festlige nytårsmenu fra Meyers. Vælg den smagfulde 3- eller 4-retters menu og nyd maden med vine som passer perfekt til årets sidste aften. Skål derefter det nye år ind med god Champagne – Godt nytår!

FÅ 30% PÅ DINE VINE TIL ÅRETS SIDSTE AFTEN

Bestil Meyers Nytårsmenu og modtag en rabatkode som giver dig 30% på særlig udvalgte vine til menuen. Bestil menuen her.

Rabatten på vinen fratrækkes, når du taster rabatkoden i forbindelse med bestilling og betaling. Rabatten gælder i forhold til vinens normalpris.

UDVALGTE VINE TIL NYTÅRSMENUEN

Vi har udvalgt 12 vine og bobler, som hver især passer formidabelt til årets sidste aften. Du finder herunder 7 mousserende vine, 3 rødvine og 2 hvidvine. Vi har herunder kort beskrevet, hvorfor disse vine er særlige gode følgesvende til et brag af en aften. Find også 3 alkoholfrie alternativer. Brug din rabatkode fra Meyers og få 30% på vinene til jeres nytår.

CAVIAR

Caviar med boghvedeblinis, skalotteløg og økologisk creme fraiche.

(del af 4-retters menu)

 Det var Lene Grønlykke, som i sin tid fandt frem til og fattede sympati for Philippe Locret og hans vine og denne Champagne har i en lille menneskealder været vores bedst sælgende - ikke mindst på Falsled Kro hvor tusindvis af gæster har mødt den med et billede af kroen på etiketten.

 Meget fin og tør Crémant fra Loire. Meget velstruktureret, ja vederkvægende, og et fuldgodt alternativ til Champagne, når det ikke skal handle om mange års autolyse. Vinmager Guillaume Poitevin kalder selv vinen for ”yderst forførende” (extrêmement séduisant). Vi er ikke uenige!

 En nærmest subtil Champagne som rammer næsen og ganen med en blændende, aromatisk præcision. Den forskellige noter af citron, mandarin og appelsin er alle så herligt modne, at man føler sig hensat til en solrig citrusplantage på Sicilien. Knastør og bestemt en Champagne der i særdeleshed brillerer sammen med mad.

SKALDYRSBISQUE

Skaldyrsbisque med saltede kammuslinger og pocheret hummer, grønne peberkorn, confiterede hvidløg, syltet glaskål, grøn olie og friske urter. Serveres med focaccia med tørret ramsløg.

⬆ En måske ikke stor, men dejlig sprød hvidvin med al den gnistrende renhed, citrusrige syre og markante mineralitet, som druen Chardonnay ikke opnår mange andre steder end i Chablis.

 En mild Riesling som med sine fine krydrede noter både charmerer og imponerer. De 15 g. restsukker bliver smukt indrammet af moden syre og småsalt mineralitet og løfter aromaerne af mandarin, pink grape og saftige ferskner.

 Rig og forbløffende kompleks Champagne. Måske den mest kraftfulde non-vintage på markedet. Mange peger i denne retning, når markedets bedste Champagne-køb skal udvælges. Kan uden problemer serveres til mad.

OKSEMØRBRAD / CÔTE DE BOEUF

3-retters menu: Dansk økologisk oksemørbrad med røget kartoffelpuré og sprøde rodfrugter, solbærglaserede rødbeder med solbæreddike fra Nordhavns Eddikebryggeri og rødvinssauce med trøffel.

4-retters menu: Dansk økologisk Côte de Boeuf (225 g. pr. person) med røget kartoffelpuré og sprøde rodfrugter, solbærglaserede rødbeder med solbæreddike fra Nordhavns Eddikebryggeri og rødvinssauce med trøffel.

 Ren Merlot fra Bordeaux. Et dejligt glas som godt kan få en til at fundere over hvorfor, der ikke er mange flere rene Merlot-vine på venstrebredden. Luksuriøse mængder af modne røde frugter med blommer, hindbær og søde sorte kirsebær, der bliver omfavnet af grafit, cedertræ og svampede urter.

 Old School Bourgogne fra Thierry Mortet. Rubinrød kerne og en fin duft af mørke kirsebær, ribs og granatæble der diskret akkompagneres af søde krydderier fra fadene. Dejlig aromatisk, ikke videre kraftig, men heller ikke let fordi et lidt urtet mineralsk bundtræk sammen med faste tanniner skaber en på dette niveau sjældent set dybde.

 En Barolo som her i sin 113. årgang (!) nok engang er tro mod traditionerne og fremstår helt klassisk på den subtile måde. Det vil sige med en kompleks og generøs duft med behagelige noter af røde bær, visne duftroser violer samt mos og svamperig skovbund. Samtidigt med pæn fylde i munden, godt afbalanceret og vel nok med mere fløjlsagtige tanniner end længe smagt. Vi mindes ikke at have smagt vinen mere charmerende!

NYTÅRSKAGE

Intens nytårskage i fire lag med luftige mousser af chokolade, hasselnød, vanilje og solbær kombineret med sprød chokolade og hasselnøddebrud. Kagen serveres med saltkaramelis, frisk sirup af citrontimian og en sprød crumble på hasselnødder og dehydreret solbær.

 En herlig livligt perlende og usædvanlig letløbende vin med en delikat sødme, der på smukkeste vis balanceres af en fin syre, som begaver oplevelsen med fornem friskhed. Meget aromatisk med associationer til kaprifolium, hyldeblomst, pærer, mango, hvide ferskner og ny slynget honning, der bliver holdt fint i skak af moden citrus og en læskende mineralitet.

 Dette er en af de mest ekstreme, måske den mest ekstreme, Asti Spumante der produceres. En kraftanstrengelse og et mesterværk fra Giorgio Rivetti som gerne vil vise os at Moscato kan være meget mere end bare sødmefuld og yndefuld. Smukt skummende Spumante med vinunderlige små fine bobler og en mineralsk urtet kompleksitet.

 Skal der serveres Champagne gennem hele menuen, kommer man ikke udenom en semi-sød variant som denne nyklassiker fra Moët & Chandon. Det smager bare forrygende.

ALKOHOLFRI ALTERNATIVER

Brug også din rabatkode til alkoholfrie alternativer til jeres juleaftens middag.