HISTORIEN OM LØGISMOSE
Falsled Kro
Falsled Kros historie går tilbage til 1744. Læs om stedets historie og om hvordan Lene og Sven gjorde den en omvej værd.
Da Lene og Sven Grønlykke overtog Falsled Kro i 1969, skiltede de lidt provokerende med, at den var en omvej værd. Dels en hentydning til Michelinguidens definition på to stjerner, dels et vink med en vognstang om, at denne landevejskro ikke længere blot var et stop på vejen. Falsled Kro blev da også snart kendt for sit gastronomiske niveau og sin særlige ånd, skabt på en bund af fynske råvarer, fransk kogekunst, stædighed og passion.
Kroens liv startede dog, længe før Lene og Sven kom til. Helt tilbage i 1744 fik den lokale grev Reventlow kongelig tilladelse til at drive værtshus og brygge brændevin. Mod årligt at lægge fire rigsdaler i kongens kasse. Greven havde aflæst markedets behov og kunne se et potentiale i antallet af rejsende købmænd, der havde brug for kost og logi. De lokale var dog ikke velkomne på kroen. De kongeligt privilegerede kroer var helt frem til 1912 forbeholdt de vejfarende.
LANDEVEJSKROEN EN DEL AF INFRASTRUKTUREN
Kroen var en udløber af det netværk af landevejskroer og færgesteder, der allerede i middelalderen var blevet udviklet rundt om i Danmark. Før da havde de vejfarende boet på klostre, men det begyndte at give anledning til misbrug, såkaldt "voldgæsteri", hvor de vejfarende tiltvang sig logi, uanset om de var velkomne eller ej.
Voldgæsteriet ramte også klostrenes naboer, og i 1283 bestemte kong Erik Klipping, at det var strafbart. I erkendelse af at de rejsende dog stadig havde et behov for overnatning, besluttede han samtidig, at der skulle bygges kroer langs landevejene.
I 1396 følger dronning Margrethe I op på loven med et påbud om, at »hver foged lader bygge kro for hver fjerde mil, og at enhver, der kommer dertil, kan købe sit underhold for sine penge, og at man ikke sætter priserne højere end dem, der gælder i nærmeste købstad«.
Kroerne skabte således en vis tryghed både for de vejfarende og for dem, der tidligere var blevet voldgæstet. Kroerne blev et vigtigt element i landets infrastruktur.
I 1600-tallet fastlagde Christian II kroernes beliggenhed ved lov. Han bestemte, at der for hver to-tre mil på de alfare veje på Sjælland skulle være et herberg, en såkaldt kongeligt privilegeret landevejskro. 29 kroer fik betegnelsen i alt.
FALSLED KRO SOM KNUDEPUNKT
Landevejskroen var altså en vigtig del af Danmarks sammenhængskraft. McDrive lå langt ude i fremtiden, og folk kørte i hestevogn. Der var brug for jævnlige stop til at tanke vand og mad til både mennesker og heste. Kroen i Faldsled lå centralt i forhold til landevejen, midt imellem de større købstæder Faaborg og Assens. Samtidig lå den tæt på vandet, hvilket senere skulle vise sig at blive en stor fordel.
I starten af det 18. århundrede steg efterspørgslen nemlig på korn, kvæg og fødevarer fra de fynske jorder, og de elendige veje på land gjorde, at man begyndte at transportere varerne over vand.
I 1807 anskaffede Falsled Kro sig byens første større skib, og byen blomstrede med skibsfarten som omdrejningspunkt. 23 ud af de 34 familier i Faldsled havde med skibsfart at gøre, og kroen var samlingsstedet for enhver handel. Krofamilien byggede ud, så kroen i 1819 blev til en større firlænget bygning. I 1839 forøgede de den yderligere med to længer, hvor de kunne opbevare korn og træ.
I 1851 brændte kroen ned til grunden. Branden var påsat af byens fordrukne skrædder, der hævnede sig efter at være blevet nægtet brændevin. Men tiderne var stadig gunstige, og efter genopbygningen anlagde kroen en stor køkkenhave og fik status af kongeligt privilegeret gæstgiveri.
NYE TIDER OG TURISME
I slutningen af 1800-tallet sluttede de gyldne tider for Faldsled. Skibsfarten gik tilbage, og byen havde udspillet sin rolle som livligt handelscentrum. Men kroen fandt nye veje. Nu satsede den på turisme og blev omdannet til sommerpensionat. I 1893 tegnede den sig for byens første telefonabonnement under navnet Faldsled Badehotel. Her kunne det bedre borgerskab komme på sommerophold med fuld pension for tre kroner om dagen.
Ud over badehuse og værelser til kuske og karle rummede kroen også en keglebane, ishus og købmandsbutik. I løbet af det 19. århundrede svandt turiststrømmen igen, og kroen genopfandt sig selv som samlingspunkt for de lokale med danseskole, biograf og i en periode sågar benzintank.
Da Lene Grønlykke i 1969 kom tilfældigt forbi og opdagede, at kroen var til salg, var den dog ikke nogen oplagt investering. Mildt sagt. Nye, hurtige biler og andre transportformer betød, at landevejskroens æra endegyldigt var ved at være forbi.
EN OMVEJ VÆRD
Men Lene og Sven havde en vision om at skabe et spisested med en international gastronomisk profil. En ramme for det gode liv, med velsmag, vin og uprætentiøs betjening. Igen fik kroen et nyt liv. Med franske kokke i køkkenet og danske råvarer på tallerkenen. På det første menukort var blandt andet nye kartofler fra Løgismoses egne marker, rygeost fra mejeriet, højreb og fransk landpostej.
Med legendariske køkkenchefer som Michel Michaud og Jean-Louis Lieffroy bag gryderne blev Falsled Kro et sted, der løftede barren for det gastronomiske niveau i Danmark. Og den er fortsat et sted, der kan genopfinde sig selv, så den bliver ved med at være en omvej værd.
Vi udvikler vores produkter ud fra de værdier, vi brænder for. Smag, holdning og håndværk. Og passion er heldigvis en langt stærkere drivkraft end alverdens markedsanalyser. Det er faktisk det, vi lever og ånder for.
FRANSK MED FORNYET FOKUS
I 2009 overtog ægteparret Per Hallundbæk og Randi Schmidt ledelsen og har siden bevist, at Falsled Kro er et sted, der formår at genopfinde sig selv, så det bliver ved med at være en omvej værd. Randi har med sin sans for detaljer og æstetik sat sit præg på kroens værelser og service, hvor hjertelighed og værtskab er nøgleordene.
Med Per som køkkenchef er kroens gastronomiske fundament stadig forankret i det franske køkken, dog nu med et særligt fokus på bouilloner, vinaigretter, grøntsagsretter samt en evig jagt på de allerbedste, lokale råvarer.
80% af de grøntsager, der benyttes i køkkenet, er plukket og hevet op af jorden i kroens egen 1.000 m2 store baghave, og Per producerer i samarbejde med lokale bryggerier tre forskellige øl og hele syv slags brændevin med kroens egne æbler, kvæder og pærer.
‘ÅRETS BO & SPIS ADRESSE 2017’ – OG ET NYT KAPITEL I KØKKENET
En ny epoke tog sin begyndelse på Falsled Kro i 2017. Kasper Hasse overtog det legendariske Molteni-komfur og den gastronomiske stafet fra Per Hallundbæk og sammen med Randi Schmidt driver han kroen videre i allerbedste Falsled Kro-ånd.
Kasper har været Pers assisterende køkkenchef på kroen 5 år forinden og har med sin kreativitet og kompromisløse tilgang til smag tegnet en stor del af kroens kulinariske udtryk.
Kasper Hasse begyndte da også sit virke på god grund, da Falsled Kro på selvsamme dag som Per Hallundbæks tog afsked, modtog prisen som Årets Bo & Spis Adresse 2017 af Den Danske Spiseguide.
Prisen tildeles for blandt andet opholdet skal føles komfortabelt og eksklusivt og at ”måltidet i restauranten eller avec’en i loungen/baren hviler på det opbyggede niveau ligesom det sidste indtryk, morgenmaden, må fastholde ønsket om snart at vende tilbage.”
JUL PÅ FALSLED 2021
Sig julen nærmer – kærkomment og fyldt med glædelige budskaber. I 2021 var vi så heldige at kunne lade Sydfyn, nærmere bestemt Falsled Kro, danne rammen for Løgismoses jule- og nytårsmagasin.
Når man hører ordene “Jul på Falsled”, får man associationer til Jul på Slottet med alt, hvad den kan trække af nisser, julemad og sang. Men har man besøgt Falsled ved juletid, så ved man, at jul på kroen ikke ligner den i julekalenderen. Og det har den i øvrigt aldrig gjort. For Falsled er ikke en almindelig kro på landet.
“HER BÆRER VI KOKKEHUER, IKKE NISSEHUER …”
Ganske vist har der alle dage været et stort juletræ i gårdhaven, smukke lyskæder i te-haven, pigeonæbler hist og her samt kranse og appelsiner med nelliker i de småsprossede vinduer. Men heller ikke mere stads end det, og sådan er det stadig. Ingen sylt, brunede kartofler eller den pseudofranske risalamande på menukortet i december. I stedet bugner jul på kroen af sæsonens ypperlige råvarer som hummer, pighvar,
kvæder, svesker, gråand og fasan. Råvarer, der er fanget og plukket i baghaven, bogstavelig talt.
Og det er måske ikke uden grund, at kokkene på Falsled beholdt kokkehuen på i december modsat mange andre kroer i Kongeriget, hvor den stive hue blev skiftet med den bløde og røde nissehue. De fleste kokke på Falsled har nemlig indtil for ganske nylig været franskmænd, som af gode grunde, hverken har været bekendt med nisser eller rigtig trivedes med klassisk, dansk julemad.
Når alt det er sagt, kan man slet, slet ikke komme uden om, at kroen – jul eller ej – oser af vinterhygge, ja faktisk julestemning. Og netop derfor er Falsled det helt oplagte udflugtsmål ved juletid. Og julestemning kom vi så sandelig også i, da vi en oktoberdag kokkererede, åbnede vin og tog en masse billeder i nogle af landets mest maleriske omgivelser.
