Aux Champs Perdrix er virkelig et Sweet Spot, og når man går en tur gennem vinmarken, og skuer ned over La Tâche og Romanée-Conti, er det svært at forstå, hvorfor der ovre på den anden side af den lille asfalteret vej skal være tale om Grand Cru, når Champs Perdrix ikke engang kvalificerer sig til 1. Cru. Der er næppe nogen som i dag kan fatte hvilke kompromisser som myndighederne for snart 100 år siden måtte forbi, før forhandlingerne om Bourgognes hierarki faldt på plads.

Christophe Perrot-Minot har 0,4 ha. med omkring 45 år gamle vinstokke på Champs Perdrix og producerer år efter år en af de bedste vine på hele Côte d'Or, som ikke er medlem af Premier- og Grand Cru familien, og vinen er da også en favorit hos en række af vor tids mest dedikerede Bourgogne eksperter. Blandt andre Allen Meadow, som i sin "ultimate Burgundy reference" år efter år kalder vinen for "Outstanding" og Jasper Morris, som nu i sit otium har fået tid til at dele sin begejstring med alverden.

Christophe Perrot-Minot tilhører den generation som ikke gør det store nummer ud af det arbejde som er forbundet med at forvandle druerne til vin. Det er ude i vinmarken at de rene og forførende vine bliver formet og i kælderen gælder det blot om ikke at ødelægge alt for meget. Det er en sang som synges af mange andre end Christophe, men på Domaine Perrot-Minot udmønter det sig i at frugten fra de forskellige vinmarker stort set behandles på samme måde år efter år.

Druerne er naturligvis håndhøstede, med en sortering både oppe i vinmarken og nede foran kælderen og Christophe valgte i 2018 at arbejde med omkring 50% hele drueklaser. De gennemgik indledningsvis en såkaldt kold maceration ved 14 grader sammen med de afstilkede druer i rustfrit stål i en uges tid inden temperaturen blev hævet, og den egentlige gæring fik lov til at gå i gang. Efter gæringen fik vinen lov til at sætte sig i 48 timer inden den blev fyldt på fade (25% nye) fra Tronçais og Bertrange leveret af Remond i Ladoix-Serrigny. Vinen er modnet i 14 måneder uden omstikninger og med kun en enkelt omrøring forud for det endelige sammenstik i en lille ståltank og aftapningen på flaske, der skete uden klaring eller filtrering.

Christophe Perrot-Minot kommenterede sine vine fra 2018-årgangen, da en af vor tids største Bourgogne eksperter Allen Meadow var forbi for at smage i januar 2020. Christophe fortalte blandt andet:

Hvis du kunne finde ud af at bevare friskheden, var det muligt at producere rigtig gode vine i 2018. Det lyder let, men i virkeligheden krævede det, at man respekterede en række detaljer. Det vigtigste valg var måske at finde den rigtige dato for høsten, fordi frugten skulle være moden, men ikke for moden.

Jeg plukkede fra den 5. september, da druerne på de første parceller var perfekt modne, og så dirigerede jeg mine plukketeams rundt på de andre vinmarker i dagene derefter. Her var det vigtigt at prioritere de parceller, hvor vinstokkene var stressede på grund af tørke, og hvor frugten var i færd med at blive kogt, mens de parceller, hvor der stadig var lidt fugt til rødderne, fik lov til at vente. Jeg traf det økonomisk vanskelige valg at deklassificere al den frugt, vi ikke nåede at plukke omkring det optimale tidspunkt, til min generiske Bourgogne.

Alkoholerne ramte efter vinificeringen, hvor man altid mister et par tiendedele, et niveau, der svingede mellem 13,1 og 13,5%, og jeg brugte mellem 50 og 60% hele drueklaser, som hjælper med til at bevare friskheden, selvom brugen af dem undertiden også sænker syreindholdet. Og da syreindholdet i en så varm årgang som 2018 allerede var på den lave side, valgte jeg at forsure et par af vinene, men på et så lavt niveau, at det dybest set er umærkeligt.

Det sidste aspekt var rent held i den forstand, at vinene er blevet gradvis friskere efterhånden, som de har fået lov til at udvikle sig i fadene. For mig er 2018 en meget god, men ikke en stor årgang, selvom nogle af vinene i al beskedenhed virkelig er fremragende. 

Vinen er tappet med kvalitetspropper og hver enkelt flaske forsynes til sidst med en "logstrip", der gør det muligt at indhente oplysninger om hver enkelt flaskes videre færd på internettet. (http://www.prooftag.com/)

Dette domaine kom til verden da Marie-France Merme i 1963 giftede sig med Henri Perrot-Minot. Henri arbejde i begyndelsen sammen med sin svigerfar om driften, og da svigerfaderen døde besluttede han at bygge videre på de traditioner funderet på kvalitet og innovation, som allerede regerede på stedet, men nu under navnet Henri Perrot-Minot.

Det er imidlertid først efter 1993 da familiens søn Christophe Perrot-Minot vendte hjem til gården efter 7 års læretid som vinmægler, at tingene for alvor tog fart.

Christophe begyndte at udvide portofølgen først med druer fra små lejede parceller i Chambertin og siden med en række fine parceller i Côtes de Nuits. Siden lykkedes det for Christophe Perrot-Minot at erhverve Domaine Pernin Rossin i Vosne-Romanée, da dette blev sat til salg.

Domænet ejer i dag således hele 18 ha. rundt omkring i Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis, Chambolly-Musigny, Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges og producerer hvert år mindst 25 forskellige vine.

For Christophe er vinstokkenes alder blevet det helt centrale omdrejningspunkt, og tilplantninger med nye vinstokke er næsten ikke eksisterende. Derfor lanceres de allerfleste vine som Vieilles Vignes eller Vieilles Vignes - Cuvée Ultra såfremt vinstokkene er særligt gamle.