• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Portvin

Portugisernes vinøse stolthed, Portvin, er en klassiker uden lige. Fra de saftige, bærprægede ruby-typer med dybrød farve og friske frugttoner til de bløde tawny-typer, der efter lang fadlagring har udviklet smag af tørret frugt og nødder.

33 Resultater
Løgismose Tawny Portvin - 75cl
LBV Port Coroa de Rei -  37,5cl
Taylor's Vintage Port
Løgismose Tawny Portvin  -  37,5cl
Tawny Port 10 Years Old
Colheita Port Coroa de Rei
Smagekasse med 6 portvine fra Coroa de Rei
LBV Port Coroa de Rei

12 stk. 1295,00

Taylor's Vintage Port
Tawny Port 10 Years Old -  37,5cl
Colheita Port Coroa de Rei
Vintage Port Coroa de Rei
Colheita Port Coroa de Rei
Colheita Port Coroa de Rei
Vintage Port Coroa de Rei
Taylor's Vargellas Vintage Port 37,5cl
Taylor's Vintage Port
Taylor's Vintage Port
Vintage Port Coroa de Rei
Taylor's Vintage Port

Tawny

Der er dyb bærfrugt, der langsomt omdannes til tørrede abrikoser, figner og dadler, der opstår smage af karamel, honning, nødder og sød tobak under lagring.

Colheitaen er en helt speciel tawny-type fra én bestemt årgang, som skal lagres minimum 7 år på fad. Vinens årgang og aftapningsåret skal begge fremgå af etiketten, da det giver forbrugeren en forståelse for vinens modning. I fadene afrundes vinen. Den rå vin slibes blød og nøddeagtig af iltens påvirkning gennem træets porer. Det er den portugisiske stil.

Colheitaen er orange med røde reflekser. Den dufter af orangeskal, tørrede abrikoser, mocca, søde krydderier og af valnødder. Alkoholen varmer, men holdes fint i skak af sødme og intense noter af tørrede frugter, nødder og rabarber. Da vinen langsomt oxiderer i træfadene, kan den holde sig frisk efter åbningen i op til en måned. En flot ledsager til desserter med nødder, tørrede frugter eller en let chokoladedessert.

Colheita Port Coroa de Rei

2001

Ruby

Ruby-typerne inkluderer blandt andet Vintage og LBV (Late Bottled Vintage). 

Ruby kendes først og fremmest på sin rubinrøde farve, som er et resultat af, at denne type ikke udvikler sig under helt så markant iltpåvirkning som Tawny-portvin. Smagsmæssigt giver det mere frisk bæraroma frem for de tørrede frugter, man møder i Tawny, og man finder ofte jordbær, hindbær og blomme samt undertoner af mælkechokolade, vanilje og nogle gange strejf af nødder.

Special Reserve Ruby-versionen fra Manoel D. Pocas er sammensat af forskellige Ruby-portvine, som har lagret mellem 48 og 60 måneder, og det giver en fin, kompleks duft, hvor de røde, modne bær står tydeligt frem ankeret af lidt pain d’epice og en diskret tone af kakao. Den egner sig fremragende til at blive serveret helt ned til 8 °C, hvor alkoholen dæmpes, og friskheden fremhæves, så bærtonerne fremstår vibrerende og endda knap så sukkersøde.

Ruby Vintage

 

Vintage omtales også som “den engelske stil” og er i dag det ypperste udtryk for portvin. Det er populært sagt, den nemmeste vin at fremstille – det kræver ’bare’ de absolut bedste druer Douro-flodens breder kan præstere! Under 3% af portvin bliver til vintage og så laves den endda kun i de bedste årgange, typisk tre gange per årti. Vinen er lavet til at udvikle sig på flaske, den tappes ung og rå.  I dag foretrækker mange de unge vine, men vinen udvikler sig smukt i mange årtier. Da korken bliver porøs efter årtiers lagring, har man opfundet en portvinstang, der åbner flasken med korken intakt, ved helt simpelt at skille flaskehalsen fra kroppen. På den måde kan man servere sin egen årgang ved sin konfirmation eller bryllup uden at frygte for knækkede propper.

Vintage er dyb og mørk i glasset på grænsen til at være sort. Den dufter ekstremt koncentreret med noter af modne mørke bær, som leder tankerne hen på bedstemors hyldebærsuppe. I den unge alder bærer den præg af kamfer og violer. De tyve procent alkohol er helt maskeret bag frugtens koncentration. Her er store mængder af fløjlsbløde tanniner, der giver vinen en skøn tekstur. En vin med stor koncentration, intensitet og overbevisende længde. Den er bygget til at kunne holde i flere årtier, men giver allerede nu stor nydelse til dem, der er til stor koncentration af alverdens bær. Prøv den til de mest intense chokoladedesserter, gerne med forfriskende indslag af bær eller som en dessert i sig selv.

Vintage Port Coroa de Rei

2016

Løgismose Tawny Portvin - 75cl

NV

PORTVIN KAN OGSÅ NYDES AFKØLET

Når temperaturen sænkes dæmpes oplevelsen af alkohol og sukker, og friskheden fremmes samtidig. Portvin rummer både alkohol og sukker i rigelige mængder, og det fremhæver en ny side af den at tone de to elementer ned, så andre kan komme frem i fokus. Man skal dog vælge portvinen med omhu. Lavere serveringstemperatur fremhæver også tanninerne, så det er bedst at gå udenom de kraftigste ruby-typer som Vintage og LBV, og i stedet vælge de afrundede, yngre modeller af tawny-typen.

 Vores Løgismose Tawny Port er blandet af 6 forskellige velmodnede portvine blandet med 1% ruby-port. De er sammensat udelukkende ud fra deres smag og evne til at komplimentere hinanden. Målet var at skabe en portvin med færrest mulige begrænsninger for til hvad og hvornår, den kan nydes. Den fremstår blød og nærmest cremet, har aroma af toffee, mælkechokolade og ristede nødder, lyse rosiner og modne kirsebær og kan nydes til en lang række desserter af ost.