30/9/2020
|
Magasin 6 2020
Løgismose kyllingebryst med kantareller, majs og sauce med kefir og rygeost
Løgismose kyllingen er opvokset i fuld frihed i skovene omkring Les Landes ved Pyrenæerne, og den slagtes først, når den er ca. 89 dage gammel. Bevægelse og den lange levetid gør kødet på kyllingen både mørkere og fastere. Derfor skal Løgismose kyllingen have en anelse længere i ovnen, på panden eller grillen end mange andre kyllinger – til gengæld får du fuld smag for ventetiden. I denne opskrift får kyllingen herligt selskab af majs og kantareller, der bindes elegant sammen af en rygeostsauce.
Ingredienser
- 2 stk Løgismose kyllingebryst
- 200 g kantareller
- 2 majskolber
- ½ stk grønt æble
- 1 dl kefir
- 1 dl Løgismose rygeost
- 1 dl hønsefond
- Estragon
- Olie og smør
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1. Krydr kyllingebrysterne med salt og peber, og steg dem på en varm pande i olie og smør.
Step 2. Rens imens kantareller, og skær majskerner fra kolben.
Step 3. Steg kantareller og majskerner på en pande for sig, og krydr med salt og peber.
Step 4. Varm hønsefond op til kogepunktet i en gryde, og tilsæt kefir, rygeost og estragon til den varme fond, og tag gryden af varmen.
Step 5. Blend saucen godt igennem med en stavblender, og smag til med salt og peber. Varm ikke saucen op herefter, da den vil skille.
Step 6. Skær æblet i helt tynde både.
Step 7. Anret kyllingebrysterne på tallerkener med stegte kantareller og majs. Servér med kefir-sauce, sprøde æblebåde og estragon på toppen.
Andre forslag
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...