1/7/2021
|
Magasin 6 2021
Brasiliansk culotte med fladbrød og chimichurri
I Sydamerika er kød ligeså væsentlig en del af kosten, som rugbrød er i Danmark. Kød i et utal af udskæringer perfektioneres med marinader, forskellige tilberedningsmetoder og serveres med et hav af tilbehør. Okseculotten, som mange kender i klassisk helstegt form, har her fået brasilianske rytmer i kroppen når den grilles på spyd og serveres med fladbrød og chimichurri – en spicy og aromatisk krydderurte-salsa.
Ingredienser
- Culotte
- 1 okseculotte , af bedste kvalitet (ca. 1,4 kg.)
- Salt
- Olivenolie
- Fladbrød
- 750 g hvedemel tipo 00
- 4 dl vand
- 6 spsk olivenolie
- 2 tsk salt
- Chimichurri
- 1 bundt koriander
- ½ bundt persille
- ½ frisk chili , efter smag
- 1 fed hvidløg
- Lime
- ½ dl olivenolie
- ½ dl hvidvinseddike
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Bland mel, vand, olie og salt og ælt det godt sammen. Lad dejen trække ca. 30 minutter. Hak dejen ud i ca. 12 små kugler og rul dem ud til fladbrød.
Step 2
Fjern senen på bagsiden af culotten (hvis der er en). Skær fedtet på toppen til, så der maks er 0,5-1 cm tilbage og rids det tilbageværende.
Step 3
Skær culotten i tykke skiver på tværs af fibrene, ca. 8-10 cm tykke skiver. Kom culotten på et stort spyd eller rotisseri, hvor kødstykkerne foldes i et ‘u’, så fedtsiden vender ud.
Step 4
Hak krydderurter og hvidløg fint og kom i en skål. Tilsæt saft af en lime, friskhakket chili, olivenolie, eddike og salt og peber og bland godt sammen. Lad din chimichurri trække mens du griller kød og brød.
Step 5
Varm grillen godt op, og placér de varme kul eller brænde i siden af grillen, så fedtet fra spyddene ikke drypper direkte ned i dem.
Step 6
Drys culotte-spyddet med havsalt og grill på alle sider til det er gyldent og sprødt udenpå, ca. 20 minutter. Lad herefter kødet trække i min. 15 minutter.
Step 7
Steg fladbrød på en almindelig pande eller på en grill hvis du har udstyr til det. Pensl med brunet smør inden de steges, og steg på hver side til de er gyldne og gennembagte.
Step 8
Skær culotten direkte fra spyddet, så du får fine tynde kødstykker.
Step 9
Servér kødet i de lune fladbrød med chimichurri på toppen.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...