16/5/2022
|
Magasin 3 2022
Asparges i tempura med citronmayonnaise
Til stor glæde er de første grønne asparges landet supermarkederne.
Kom dem i den gyldne brønd, rør en mayo, skænk et glas bobler og dine gæster vil være klædt på til en god aften.
Ingredienser
- 8 stk asparges (grønne og hvide)
- 2 dl tempuramel (kan købes i specialbutikker)
- 2 dl isvand
- Salt
- 1 liter smagsneutral olie
- 2 hele pasteuriserede eller friske æggeblommer
- 1 tsk Dijonsennep
- ½ grillet citron saften herfra
- 2½ dl smagsneutral olie
- Salt og peber
Sådan gør du
Asparges
Step 1. Kom tempuramel i en skål, og rør det sammen med isvand, til det har en tyktflydende konsistens og smag dejen til med salt. Hvis du ikke kan skaffe tempuramel, kan du bruge hvedemel tilsat en smule bagepulver.
Step 2. Klargør dine asparges. Skyld og knæk den nederste, træede ende af.
Step 3. Varm olie i en gryde til 170 °C. Dyp herefter 1 asparges ad gangen i tempuradejen og kom den stille og roligt i den varme olie. Friter 2-3 asparges ad gangen i olien. De skal have ca. 2-3 min.
Step 4. Dryp dem af på et viskestykke.
Citronmayonnaise
Step 1. Del en citron på midten, og ”brænd” den på en varm pande, til skærefladen er karamelliseret.
Step 2. Pres saften fra den ene halvdel i en skål og tilsæt æggeblommer, sennep, salt og peber.
Step 3. Pisk det hele godt sammen, og tilsæt herefter olie i en tynd stråle lidt ad gangen, mens du pisker, indtil konsistensen er som en mayonnaise. Smag til med salt og peber.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Grøn smoothie med kefir
Løgismose økologiske kefir er fremstillet af letmælk fra fritgående køer, som fermenteres med en ...
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...