Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Chateau Faugères, 33330 Saint-Étienne-de-Lisse, France
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
2015 - Château Rocheyron
1.095.00
DKK
1.095,-Jeff Leve på The Wine Cellar Insider 93 Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
Robert Parker - The Wine Advocate 90 Robert Parker - The Wine Advocate
Decanter Magazine 92 Decanter Magazine
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
"Dette er en vidunderlig Saint-Emilion gennemsyret af Peter Sissecks håndværk" skriver Neal Martin i The Wine Advocate i april 2016 på vegne af Robert Parker Jr. næsten samtidig svinger James Lawther fra Decanter Magazine forbi og noterer at denne 2015 markerer en foreløbig kulmination.
Så efter en svær start hvor der i 4 år nærmest har skullet kæmpes fra vinstok til vinstok lysner det for Peter Sissick, som nu for alvor er ved at finde ind til den stil han gerne vil forbindes med på Château Rocheyron, og nu for første gang får mulighed for at vise hvilken vin frugten kan levere når den ikke stresses af svampeangreb, råd og insekter. Så den 7. oktober kunne Peter ’s hidtil bedste høst på Château Rocheyron gå i gang. Der blev høstet uden stress frem til den 17. oktober efterhånden som druerne ramte den perfekte modenhed rundt omkring i vinmarkerne, og høstudbyttet blev i tilgift lidt højere end i 2014, som også var ganske gavmild.
I 2015 indeholder vinen 70% Merlot og 30% Cabernet Franc. Druerne er gæret til vin i 7 cementtanke og 3 rustfri ståltanke, der i størrelse er tilpasset diversiteten i ejendommens jordbundsforhold. Efter gæringen er vinen modnet 18 måneder på fade og for at ”værne om frugten” som Peter udtrykker det, er andelen af nye fade nu skruet ned til 30%. Den endelige vin er sammenstukket i rustfrit stål og tappet på flaske uden klaring eller filtrering efter, at den har fået lov til at stå og samle sig i et par måneder.
Selvom vinstokkene stadig er mærker af alt det, der følger med efter årtier med konventionel drift, mærkes det tydelige og tydeligere at Peter er i fuld gang med at fintune sin nye darling i Saint-Emilion, og man kan blive en lille smule rundtosset af at tænke på, hvad det ikke kan blive til, når omlægningen til økologisk produktion om 5 til 7 år for alvor har fået lov til at sætte sig i vinmarken.
Lige nu kan vi glæde os over en dejlig koncentreret, men stadig liflig vin og på ingen måde overgjort vin. Der er en fin kerne af sveskeblommer og brombær, der spiller fint sammen med et forfriskende lag af kirsebær og de sødere lettere eksotiske noter fra fadets chokolade, cedertræ og pibetobak. Medium fyldig, stærkt fokuseret og qua de smukt integrerede tanniner i noget nær fremragende balance.
Vinen kan med fordel dekanteres i 1-2 timer inden serveringen så den bliver blødere og lidt mere parfumeret. Prøv den til langtidstilberedte svinebovlapper i egen sky, med asparges, morkler, frisk gedeost og masser af dild.
Årgang | 2015 |
Land | Frankrig |
Region | Bordeaux |
Distrikt | Saint-Emilion |
Producent | Château Rocheyron |
Vinmager | Peter Sisseck |
Druer | Merlot (70 %) |
Cabernet Franc (30 %) | |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Naturkork |
Produktionsform | Konventionel |
Alkoholprocent | 13,0 % |
Restsukker | 0,5 g/l |
Indeholder sulfitter | Ja |
Fadlagret | Ja |
Lagring | 18 måneder på fad. 30% nye. |
Forventet holdbarhed | 15-20 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 16 - 18 °C |
Varenr.: | 134586 |
“First we take Ribera, then we take Bordeaux” skrev Ole Troelsø i Børsen med Leonard Cohens berømte sang in mente, da han i maj 2011 for første gang skrev om Peter Sissick nye eventyr i Saint Emilion, og berettede at de 9.000 flasker at den første årgang af Château Rocheyron blev solgt på få uger et tidspunkt hvor ingen, eller i det mindste kun meget få, havde smagt vinen.
Det er ikke helt skidt at have en verdenssucces fra Ribero del Duero med i bagagen, når man vender ”hjem” til det distrikt, hvor man i sin tid blev formet som vinmenneske!
Château Rocheyron er et joinventure mellem Peter Sisseck og den spanske mangemillionær Silvio Denz, der har tjent sine penge i parfumeindustrien og siden ekspanderet med kunst, smykker og design i firmaet Lalique inden han bevægede sig ind i vinbranchen via opkøb af det store auktionshus Les Grands Vins Wermuth i Schweiz. Siden forstærkedes Silvio Denz passion for vin og opkøb af flere slotte i Bordeaux fulgte sammen med anparter i Clos d’Agon på Costa Brava. Her blev Peter Sisseck tilknyttet som konsulent i 2006, og i de efterfølgende år knyttede de to så stærke bånd, at de besluttede at give sig i kast med endnu et projekt.
Muligheden kom i 2009 da 7 ha. grænsende op til Château Laroque kom til salg, og herefter var Château Rocheyron en realitet. Der er tale om et stykke jord hvorpå der har været dyrket druer ”altid” med alt hvad det indbefattede i den anden halvdel af det 20. århundrede. Nu er Peter Sissick i gang med den svære konvertering til økologisk drift og han forventer, at det vil tage op mod 10 før druerne bliver i stand til at udtrykke hele det potentiale, som eksponeringen og jordbunden indeholder.
Der er blevet investeret maksimalt i alt der skal til for at behandle druerne på første klasse og forvandle dem til respektindgydende vine. Men målet er ikke at skabe mørke og intense vine med højt alkohol. Tværtimod: Målet er at fintune den særlige finesse og delikate friskhed, som ifølge Peter Sissick er Bordeaux’s særlige gave til vinens verden.
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.
Saint-Emilion ligger øst for Pomerol på Garonne flodens højrebred. Jordbunden er rig på ler og kalk og dermed køligere end grusbankerne i Haut-Medoc, hvorfor Merlot er den foretrukne druesort her. Cabernet Franc er sædvanligvis også med i drueblandingen i en klassisk Saint-Emilion og hos visse producenter også en smule Cabernet Sauvignon. Appellationen er relativt stor og dækker ca 5500 hektar, og mere end 800 producenter opererer her fra. Kun rødvin må produceres under appellationsnavnet, fadlagring anvendes bredt og de bedste vine har lang holdbarhed i flasken. Modsat Pomerol har man i Saint-Emilion en officiel klassifikation oprettet i 1954. Klassifikationen revideres ca. hvert 10. år og blandt appellationens bedste vine kan nævnes slotte som Cheval-Blanc og Ausone.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring