Gamle Bordeaux vine er som en slags tidsmaskiner. De er flydende historie, og når man får lov til at smage dem bliver man transporteres tilbage i tiden, og mindes hvor man selv var henne i sit liv dengang druer blev plukket. Hvis man ellers overhovedet var født.

Det er et privilegium at få mulighed for og have råd til at smage rigtig gamle vine. Der er ikke mange flasker tilbage og sandheden er, at de fleste, der er 30-40 år gamle eller ældre, ikke har klaret sig godt. Tvivlsom opbevaring, propper der ikke står distancen, og så det faktum at hver enkelt vin også er monteret med et biologisk ur betyder at chancen for at få en oplevelse, der rækker ud over det historisk interessante er minimal.   

På den baggrund er det parti Château Cheval Blanc 1939 som i løbet af sommeren 2019 blev restaureret og sat til salg af den historiske Bordeaux-negociant Mähler-Besse lidt af en sensation, fordi de ledende internationale kritikere, der har fået lov til at smage vinen, samstemmende noterer, at vinen endnu ikke har mistet sin vitalitet. 

1939 var angiveligt ikke noget stort år i Bordeaux, og bortset fra et par flasker Sauternes er der angiveligt ingen andre vine tilbage på markedet end denne. Cheval Blanc havde dengang begrænsede muligheder for selv at modne og aftappe deres vine og hovedparten blev derfor solgt til købmændene i Bordeaux i hele fade. Herunder til Mähler-Besse, som i 1940 købte 14 fade, hvoraf de 12 blev solgt videre til Mähler-Besse's partner i USA, som så skulle stå for aftapningen på flaske.

Fadene blev lastet på et skib i Libourne en af de sidste dage i november 1941, og skibet afsejlede planmæssigt med kurs mod Baltimore, men blev herefter indhentet af de historiske vingesus. Japanerne angreb den amerikanske flådestation i Pearl Harbor på Hawaii. USA trådte ind på de allieredes side i krigen mod Tyskland og ude i rum sø vurderede en kaptajn, at truslen fra de tyske Ubåde blev for står. Skibet og de 12 fade med Cheval Blanc 1939 vendte tilbage til Bordeaux i december 1941.

Vinen er herefter modnet hos Mähler-Besse frem til engang i foråret 1944, hvor det lykkedes at skaffe tilstrækkeligt med flasker til, at den kunne aftappes. Omkring 10% af disse flasker har fået lov til at blive liggende i Mähler-Besse kælder frem til foråret 2019 hvor Cheval Blancs nuværende ejer Pierre Lurton svingede forbi, smagte vine og accepterede planen om at bringe de flasker, der havde bevaret en fornem flaskestand på A og A+ til salg med nye labels og nye nummererede propper. 

Château Cheval Blanc har ikke selv en eneste flaske tilbage fra 1939, og årgangen er end ikke oprettet i deres ellers imponerende bibliotek over alle tidligere årgange tilbage til 1943 og yderligere 10 årgange tilbage til 1919.

Château Cheval Blanc er et af ​​de ikoniske og mest prestigefyldte slotte i Bordeaux. Det ligger i den allervestlige del af Saint-Emilion appellationen på den samme berømte grus jord, som strækker sig ind i Pomerol og også begunstiger Château L’Évangile og Pétrus, og det er sammen med Ausone, Pavie og Angélus rangeret som Premier Grand Cru Classé A i Saint-Emilions interne hierarki.

Slottet var oprindelig en del af det store Figeac kompleks, men blev i 1830'erne solgt til familien Ducasse, som overlod det til deres svigersønnen Jean Laussac-Fourcaud i 1852.

Jean Laussac-Fourcaud formede det vi i dag forbinder med Château Cheval Blanc, det vil sige sørgede for dræning i vinmarken, tilplantning med bedre kloner, tilkøb af fade og andet udstyr og ikke mindst opførelsen af det slot, som stadig står. Og samtidig med at den 3. Napoleons bestillingsarbejde - den berømte 1855 Klassifikation - tog form, begyndte rygterne om at den hvide hest var begyndt at sparke at spredes.

I 1878 fik Château Cheval Blanc sin første guldmedalje ved verdensudstillingen i Paris, og da Jean Laussac-Fourcaud døde i 1888, var det et Château Cheval Blanc på toppen, som han efterlod til sin enke og adoptivsønnen Albert, som allerede var dybt involveret i driften.

Albert Fourcaud-Laussac og senere hans 2 sønner Jacques og Joseph Fourcaud-Laussac, som fortsatte i deres fars og bedstefars fodspor formåede at fastholde Château Cheval Blanc position i mere end 100 år, blandt andet sammen med den legendariske vinmager Gaston Vaissière, som alene er manden bag 44 årgange, men i 1998 var det slut.

Château Cheval Blanc blev solgt til et dynamisk par bestående af den belgiske forretningsmand og milliardær Albert Frère og Frankrigs rigeste mand Bernard Arnault, der endnu ikke var færdig med at tilføje nye datterselskaber til det multinationale konglomerat af luksusbrands LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton. Der er siden blevet gættet på salgsbeløbet fra mange siden, men det faktiske beløb er aldrig offentliggjort.

LVMH indsatte Pierre Lurton - som allerede bestyrede Château d’Yquem, Château La Tour de Pin og Château Quinault - som General Director, og han har siden haft frie hænder og nærmest ubegrænsede midler til at fastholde Château Cheval Blanc førerposition i Saint-Emilion, og om muligt få anmelderne til at placere Cheval Blanc i toppen af den eksklusive "Klub 10" bestående af 1. Cru vinene fra 1855-klassifikationen, de 3 andre vine i Saint-Emilions Premier Grand Cru Classé A og Pomerols Pétrus.